Af Anna Emilie Oldenskov
Både krimi- og komediegenren kan føles definerede af kedelige efterfølgere og reboots, så det er forfriskende, når Hollywoodfilm tager et skridt tilbage og kigger på klichéerne: Knives Out er et atypisk og genrefusionerende frisk pust i filmverdenen, der i forrygende fart bryder med både forventninger og fortærskede traditioner.
Filmen starter med, at den succesfulde og excentriske krimiforfatter Harlan Thrombey (Christopher Plummer) bliver fundet død. I hånden har han kniven, der skar hans hals over. Selvmordssagen er tæt på at blive lukket, da privatdetektiven Benoit Blanc (Daniel Craig) blander sig i politiets arbejde. Han er blevet anonymt hyret og er overbevist om, at der er tale om mord. Ingen af Harlans familiemedlemmer er nu uden for mistanke og bliver alle udspurgt om mordet, der skete, mens de var samlet til Harlans 85-årig fødselsdag.
Men hvem har dræbt Harlan? Var det hans trofaste datter (Jamie Lee Curtis)? Hendes usympatiske mand (Don Johnson)? Hans uambitiøse søn (Michael Shannon)? Hans pengegriske svigerdatter (Toni Colette) eller var det hans trofaste kompagnon og sygeplejerske Marta Cabrera (Ana de Armas)?
Krimigenren er så velkendt og fyldt med klicheér, at det er oplagt at parodiere den. Knives Out tager den klassiske Agatha Christie-krimiskabelon og bringer den frem til vores tid – blot med en twist af moderne selvironi. Det er tydeligt, at vi har at gøre med en film, der tør at tage pis på sig selv. Når det så er sagt, er det ikke en film, hvor man konstant griner højlydt. Filmen går efter den stabile bund af humor, hvor det egentlig er selve konceptet, der gør filmen sjov.
Skuespillerne bærer en stor del af filmen, og på trods af, at karaktererne er skrevet overdrevet og fjollet, gør de det overbevisende. Det er meget bevidst, at instruktør Rian Johnson giver Daniel Craig en ekstremt udpræget sydstatsaccent, der gør karakteren useriøs. Faktisk har alle skuespillerne fået et tydeligt og over-the-top karaktertræk at spille deres rolle efter, som den forkælede og arrogante Ransom (Chris Evans) og den ellers relaterbare hovedrolle Marta, der har den usædvanlige sygdom, at hun ikke kan lyve uden at kaste op. Skørt er det – sjovt er det også!
Knives Out er måske ikke den stærkeste krimifortælling derude, da Rian Johnson holder seeren i hånden gennem meget af filmen. Plottet er forudsigeligt i sin opbygning, men overraskende i sin handling – man er altid grebet, selvom historien virker bekendt. Dog er mystikken ikke dybdegående, så hvis man forventer ægte krimi, bliver man muligvis en anelse skuffet. Man skal være forberedt på en film, der lægger vægt på at være en god komedie frem for alt andet. Og det er lige præcis det, der gør filmen god! Den er anderledes og har ikke noget mod at være det.
Knives Out er en vittig parodi på den gammeldags krimifortælling og er, med dens overdrevne karakterer og skøre plot, et af årets sjoveste biografindslag. Det stjernespækkede cast sørger for, at man er underholdt hele vejen gennem denne atypiske Hollywoodoplevelse. Filmens blanding af komik, drama og krimi gør den til en af årets mest underholdende og unikke film.
Kommentarer