[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Astrid Thorsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Der tones op til lyden af en faderlig voice over, der læser højt fra en pilgrimsroman. På billedsiden ses en montange af et moderne Los Angeles. Klip til skyskraber. Klip til en penthouselejlighed. Klip til en strand. Sådan foregår hovedparten af Terrence Malicks nyeste film Knight Of Cups, selvfølgelig tilføjet en håndfuld skuespillere. Stilen gennemsyrer de næste to lange timer – og det er forvirrende og kedsommeligt.
Filmen er et typisk eksempel på ”Denne-film-lyder-god-på-papiret-men-er-det-ikke”: Christian Bale i rollen som Rick – en livsforvirret forfatter i Hollywood. Han er blevet forpint efter sin brors død, og står på kanten til stor rigdom og succes uden at kunne finde en reel mening og glæde ved livet. Til denne fortælling tilføjes et stjernespækket cast bestående af underskønne skuespillere som Cate Blanchett, Natalie Portman, Freida Pinto og Antonio Banderas. Herligheden instrueres af manden, myten, Mallick, der står bag prisvindende film som The Tree of Life (2011) og The Thin Red Line (1998) Fortællingen er delvist selvbiografisk og skildrer én af Mallicks kriser i egen livshistorie.
Wauw, tænker jeg, og sikkert mange andre. Desværre er og bliver Knight of Cups som værk usammenhængende på bogstaveligt talt en usammenhængende vis. Og efter at have overværet 120 minutter i biografsædet sidder jeg tilbage, træt og forvirret, og spørger mig selv: Hvad blev der fortalt? Hvad var budskabet?’
Igennem filmen mæler Rick næsten ikke et ord. Det er ikke fordi der mangler ord i filmen, nej, den skiftende voice over danner et tykt lydtæppe over hele filmen. Der snakkes og snakkes og snakkes – om pilgrimme, kærlighed, tab, søgen efter mening, meningstab og Gud. Men jeg efterlades alligevel med en følelse af, at der ikke blev sagt noget vigtigt. Det forbliver en prætentiøs stiløvelse. En reel mening er svær at deducere af disse mange audio-narrative blik på Ricks liv og ludbedrøvelse.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Knight of Cups[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Terrence Malick[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Filmens billedside er ikke dårlig. Den er blændende smuk. Følelsen af tomhed, følelsestab og bedøvelse emmer ud af hele filmen. Og dette ikke ment på en positiv måde. Stilistisk sammenkædes billeder af havet, tomme bygninger, skyskrabere og smukke, smukke kvinder der ægger rige mænd i smukke settings. Der tilsættes nogle symboler man som seer kan tolke på: Hvorfor går helikopteren igen? Hvad betyder tyl-skørtet på pigen på cyklen og hende til festen?
Bales skuespil kommer aldrig til sin ret i dette montage og voice over format. Det samme gælder de øvrige stjerner. De forbliver følelsesløse. Hvilket måske er Mallicks ønske… men historien folder sig aldrig ud – der er ingen udvikling.
Knight of Cups forsøger at være et smukt billeddigt men bliver det aldrig. Filmen fremstår som en forvirret stiløvelse som tyder på, at det ikke kun er den begavede forfatter i filmen, der er i krise.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer