[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Ditte Fiil Ravn[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Man går nok ikke helt galt i byen, hvis man spår Klovn Forever til at blive én af dette års største danske biografsucceser. Siden Klovn blev en del af danskernes liv for ti år siden, er vores moral og sociale bevidsthed konstant blevet udfordret med utallige gruopvækkende og mavepinegivende situationer. Klovn Forever glemmer ej sin arv eller forpligtigelse over for sit publikum, men ryster posen med et altoverskyggende fokus på Casper og Franks venskab – er de to virkelig best friends Forever?
Ying-yang dynamikken, som filmens plakater så fint hentyder til med Casper og Frank i en guldbeklædt 69’er, er Klovn Forevers gennemsyrende præmis. Casper og Frank er modsætninger af sådan en kaliber, at de sammen formår at afbalancere hinanden. Derfor ser vi i denne omgang også virkelig Casper draget mere ind i narrativet, som et egentlig omdrejningspunkt for filmen og ikke blot djævlen på Franks skulder. Dét er skønt, fordi det undersøger hele Klovn-brandets identitet og videre udvikling.
Det skaber en forholdsvis – forholdsvis! – sober fremstilling af Klovn i 2015. For mavepinen er slet ikke så altædende, som den har været førhen. Filmens udtalte højdepunkter mangler simpelthen den kant og idérigdom, der gennemsyrer serieforlægget. I stedet er det de små ting, der gør Klovn Forever til en stadigt underholdende idé. Som Lars Hjortshøjs parodi på sin egen amatørkok-karriere med åh-så hellige formaninger om parforhold og ansvar. Latterliggørelsen af den danske mediebranche er stadig intakt – den er ”spitzenklasse”, som de selv ville sige det. Det bedste er dog Casper og Franks samtaler, som er både unikke og genkendelige. Små perler af visdomsord som ”det er sgu et bjerg Frank”, ”det er da indianer-logik” eller ”vil du ikke godt lade være med at fodre Frank med papaya?” er, hvad der i denne omgang lader lattermusklerne løbe frit.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Klovn Forever[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Mikkel Nørgaard[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Filmens afsavn af de dybt grænseoverskridende og socialt forbudte højdepunkter kunne vidne om en ballon, hvor luften er ved at fise ud. En problematik, som Klovn Forever selv let berører, men ikke rigtig tør tage fat i. For det er sgu forever det med Klovn, det fremgår tydeligt. Men det kunne have klædt Klovn at blive lidt ældre og gjort alvor af sine trusler om enden på det hele. Langt fra behøves de at lukke alle døre, men måske bare en. Eller to. For jeg er bange for, at det nyskabende og fantasifulde i Klovn er ved at gå tabt.
Men skidt med det, for Klovn Forever opfylder sin primære opgave og er helt basalt dybt underholdende. Casper og Frank bliver ved med at være et sublimt komikerpar gennem alle storme, og de leverer gedigen danskfunderet underholdning. Og med nye tilføjelser til den danske Klovn-ordbog som ”Kussetud” og ”stående 69’er” kan vi takke drengene for denne omgang.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer