[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Maria Hegerlund[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Bjarne Reuters Kidnapning er et af dette års danske bud på en sommerfilm for hele familien. Frederik Nørgaard har skrevet og instrueret denne film, baseret på den klassiske Bjarne Reuter roman fra 1975, der er den første af mange fortællinger om Bertram og hans søskendeflok. Det er også Bjarne Reuters historie, der i sidste ende redder Bjarne Reuters Kidnapning.
Det er ikke første gang Bertram og hans familie optræder på det store lærred. Sidst med Hans Kristensens Bertram & Co. fra 2002. Med frit brug af iPhones og popkulturelle referencer er denne Kidnapning opdateret, så den er tilpasset børn og unge i 2017. Selve grundstenen for den originale historie er der ikke pillet ved. Den indeholder universelle temaer i form af hverdagsproblemer med mangel på penge.
Også familiesammenhold, der i sidste ende er en stor hjælp, når Bertrams forældre må give op på hus og hjem, da far (Anders Brink Madsen) ikke kan få et arbejde på grund af en fængselsstraf, og mor (Therese Damsgaard) går ned med stress. Så er de fire søskende Anders (Alfred Bjerre Larsen), Oskar, (Samuel Jacob Hallas), Winni (Mette Svane Pedersen) og Bertram (Luca Reichardt Ben Coker) overladt til den småkriminelle onkel Georg (Brian Lykke), der dog har et hjerte af guld, og en smart plan til at få fat i 1 million kroner. De skal bare lige kidnappe rigmandssønnen Bernard (Cornelius Müller) først.
Som nævnt er det ikke selve historien i Bjarne Reuters Kidnapning, der er noget i vejen med. Det er en god og underholdende fortælling. Desværre rammer oversættelsen fra 1975 til 2017 ikke altid plet i filmen. Karakterernes sprog og attitude er 70’er-københavnsk med lillebror Bertrams frie rapkæftethed og offentlig ubehjælpsomhed, der i nutidens verden kommer til at virke falsk og til tider stift. Det kan også være, at det er skuespillet.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Bjarne Reuters Kidnapning[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Frederik Meldal Nørgaard[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Desværre er dette en film, der vægter meget på gode børneskuespilleres præstationer. Med de fire bærende søskenderoller samt Bernard-rollen. Måske er det replikkerne, der falder forkert og unaturligt i deres munde. Skuespillet er desværre ikke helt på plads, og mangler den komiske timing, der ville gøre filmen til andet end en børnefilm, men også inviterer mor og far på en god oplevelse.
Starten er desuden også langt dårligere end resten af filmen, hvor både filmens tempo og skuespil ikke har fundet ben at stå på endnu. Men så snart den har fundet sit fodfæste, og historien rigtigt går i gang (hvilket er omkring det tidspunkt, vi bliver introduceret til onkel Georg og Bernard), er det lettere at føle sig inddraget af filmen.
Bjarne Reuters Kidnapning går efter at være en blanding mellem Olsen Banden og Blinkende Lygter (2000), således at det meget gerne skulle være en godhjertet familiefilm med en komisk skarp kant. Det er desværre nogle meget store og elskede forbilleder at stræbe efter. Det kræver i allerhøjeste grad et godt manuskript på et replikmæssigt plan og skuespillere med umiskendelig komisk timing. Dette har Bjarne Reuters Kidnapning desværre ikke. Til gengæld er det en rigtig god historie med nogle gode karakterer, der ikke er så papirtynde, som man ofte kan frygte, når det kommer til årlige ferie-familiefilm.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer