[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Anna Wied Kofoed[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]”Man is forbidden” brøler en vansiret Shere Khan (Idris Elba). Han står så tæt på, at du næsten kan mærke hans ånde mod dit ansigt, hvis du har lidt fantasi. Shere Khans bitre had og frygt for mennesket bliver begyndelsen på en nådesløs menneskejagt gennem junglen. Historien om drengen Mowgli (Neel Sethi), der vokser op blandt ulve, er velkendt. Men Disney har med den nye live-action filmatisering af Junglebogen kastet sig over endnu en gammel klassiker og iført den nye og endnu prægtigere klæder. Mowgli drager sammen med panteren Bagheera (Ben Kingsley) og bjørnen Baloo (Bill Murray) meget mod sin vilje ud for at finde menneskene og slutte sig til dem. De er hans eneste chance for overlevelse i kampen mod Shere Khan.
Mowgli står i denne genindspilning baseret på Rudyard Kiplings roman over for mange af de samme vanskeligheder, som han gjorde i 1967. Der er hverken pillet særlig meget ved karaktererne eller historien, siden Junglebogen fik premiere i 1967. Der er til gengæld skruet godt op for tempoet, og der er ikke mange spændingsforladte øjeblikke i den godt to timer lange film. Scenen, hvor Mowgli nær bliver trampet ihjel af en flok vilde gnuer som en anden løvernes konge, er et glimrende billede på den spænding, der synes at gennemsyre hver en fiber af filmen. Jeg havde dog håbet, at folkene bag filmen havde udfordret vores forventninger og taget sig lidt flere friheder med manuskriptet, end hvad tilfældet var.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Junglebogen[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Jon Favreau[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Når det så er sagt, så kaster jeg mig i støvet for de fantastiske billeder og effekter, filmen byder på. Jeg var opslugt fra start til slut, og det føltes, som jeg selv sprang fra gren til gren eller blev jagtet af Shere Khan gennem den tætte jungle. Jeg bør nok tage med i min betragtning, at Juglebogen var min jomfrurejse ind i en verden af 3D-effekter og IMAX – og sikke en rejse. Jeg vil tage min lunkne opfattelse af 3D op til grundig overvejelse efter denne oplevelse. Det var som at blive slugt af en dokumentar på Discovery Channel og spyttet ud igen to timer senere. Historien er glimrende, ingen tvivl om det, men selve attraktionen findes i filmens visuelle udtryk, der især brillerer på det store lærred.
Mowgli er filmens centrale karakter, men det er i sandhed resten af det stjernespækkede cast, der formår at give filmen den helt rette ånd. Neel Sethi er fin som Mowgli, men især Shere Khan, Bagheera og Baloo stjæler opmærksomheden fra den unge stjerne. Man har formået at fastholde essensen af karaktererne fra den originale tegnefilm, om end Shere Khan er mere frygtindgydende end nogensinde. Han er (stadig) en fremragende skurk, der med sin majestætiske fremtoning tryllebinder, forfører og skræmmer sine tilskuere på en og samme tid.
Junglebogen lever på ny i denne smukke genindspilning. Filmen har mere bid i sig end sin forgænger og alting, lige fra mafiosoen King Louie (Christopher Walken) til de rødglødende flammer, der fortærer junglen, synes større, vildere og langt mere bjergtagende. Junglebogen er en familiefilm – og på de præmisser gør den det fremragende. Filmen leger aldrig med de helt store følelser, men den slog alligevel benene væk under mig, og gør lige præcis det den skal. Den underholder og hold nu op, hvor er den god til det.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer