Af Christine Roederer
Der var engang en ung pige, der hed Lucia, som boede på Grønland med sin mor, Claudia, og sin far, Julius. Der var kun én ting, Lucia gerne ville: komme i julemandsklassen som de drenge på den julemandsskole, hun går på. For på denne skole, hvor alle verdens julemænd bliver lært op i kunsten at være julemand, er det nemlig kun det mandlige køn, der får lov.
Det gider Lucia ikke finde sig i, så da hun får muligheden for at få et enkelt ønske opfyldt, vælger hun at gå imod reglerne og spørge om en chance. Og det får hun. Hun får at vide, at hun skal opfylde menneskedrengen Alberts højeste juleønske, som er at hans far bliver rask. Men det viser sig ikke at være nogen nem opgave, da det sætter hende på sporet af kreaturet Krampus.
Ja, kender man lidt til julemandens mytologiske verden, ved man bl.a., at der er mere en én julemand – Santa, Nicolaus, de tre vise mænd – og at der findes modstykker til dem alle. Specielt, hvis man har været observant tilbage i 2015, da der kom en julegyserfilm ud ved navn Krampus.
Krampus er en skikkelse fra den alpinske mytologi, der finder de uartige børn for enten at æde dem, bortføre dem eller give dem et stykke kul – det varierer lidt alt efter, hvem man spørger. I Julemandens Datter optræder Krampus som fjenden, der har mærket Alberts far og langsomt gør ham mere og mere syg – på den børnevenlige måde.
For vi har med en børnefilm at gøre, og det skal man ikke glemme. Til gengæld gør Julemanden Datter noget, som er vigtigt i børnefilm: den gør sig sjov for forældrene. Den er useriøs på den gode måde, og også dem, der er over 15 år, kan more sig over nogle vittigheder, man kan fortælle om senere. Og ja, ja, er der en scene, hvor joken er, at der bliver sagt prut et par gange? Det er der. Men den er sgu da sjov nok til, at jeg sad og grinte ad den.
Filmen rejser også et godt spørgsmål om julemanden: Julemanden Julius fortæller, at det altid har været en julemand, og ikke en juledame, fordi… tja, hvorfor egentligt? Begrundelsen kommer han aldrig rigtigt med, andet end: “Sådan har det da altid været?”. Og pigen Lucia, spillet af debutanten Ella Testa Kusk, bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved det, ‘det plejer at være’. Det kan vi godt lære noget af i vore dage; at sætte spørgsmålstegn ved de klassiske traditioner og spørge os selv, hvorfor vi gør, som vi gør, og måske indse, at det ikke er farligt at prøve noget nyt.
Martin Buch spiller den danske julemand, Mya Lyhne spiller hans kone, Ulf Pilgaard spiller julemandsversionen af Albus Dumbledore på julemandsskolen, og Nicolaj Kopernikus præsterer som en slags børne-Bond-henchman. De gode navn rejser også niveauet på filmen, og giver den unge Ella Testa Kusk masser af gode eksempler på, hvad godt skuespil er, hvad hun da også umiddelbart har lært af, da hun gør det ekstra godt.
Når du kommer ud af biografsalen, får du lyst til at gå i gang med at købe brunkager og julegaver. Også selvom filmen udkommer i begyndelsen af november.
Kommentarer