I 1987 kunne Michael Strunge skrive sig ind i klub 27 med folk som Jim Morrison og Jimi Hendrix.. Nu kommer dokumentaren, der skal fortælle om den tragiske død for punk-poesiens helt store legende.
27 år gammel, så gammel blev 80’er-generationens ukronede konge, Michael Strunge, da han kastede sig ud fra fjerde sal for 30 år siden. Noget, der har skabt en hvis mytologi om personen Michael Strunge.
Hvis man skulle være i tvivl, om Michael Strunge var mere end bare en ”excentrisk” digter med en tragisk død, som mange nok blot husker som en obligatorisk del af pensumlisterne i danskundervisningen, så er det eneste, man skal gøre, at se dette dramadokumentariske portræt.
Michael Strunge var et individ med en personlighed, der har fascineret folk i generationer. En mand så betagende, at kvinder såvel som mænd havde det med at blive forelsket i ham, som det også bliver fortalt i dokumentaren. Man kan næsten spørge sig selv, hvorfor vi først nu vi får et portræt af ham? – For aldrig har Michael Strunges identitetskamp virket mere relevant end i en tid, hvor netop identitet fylder så uendeligt meget. Det er ret let at spejle sig i for et moderne menneske.
Men dokumentaren handler også om mere end Michael Strunge; det er også fortællingen om Danmark: En fortælling om identitet, småborgerlighed, det modstykke som punk og poesi repræsenterer i denne sammenhæng. Strunge voksede op i et socialboligbyggeri i Hvidovre, hvor man ser hans opvækst i 1960’ernes materialistiske boom med indtoget af velfærdsstaten. Som han går ind i teenagealderen, ser man Michael Strunge transformere sig fra en sød og artig dreng iklædt pæne skjorter og nydeligt redt hår. Ved en studietur til London, får han for alvor sin åndelige og kunstneriske vækkelse i mødet med punkkulturen.
Men hvorfor er Michael Strunges liv egentligt så utroligt fascinerende? Når interviewpersonerne, heriblandt ekskærester, gamle lærere, nulevende digtere og forfattere taler om ham, er man ikke i tvivl om, at det både var en utrolig gave og en følelsesmæssig belastning at kende ham. Hans charmerende personlig havde en skyggeside, flere gange bliver han indlagt efter et maniodepressivt anfald. Chancen for, at han ville forsvinde en dag, var der altid, som man får at vide af én af eks-kæresterne.
Hans diagnose og psykiske lidelser fylder meget i dokumentaren, men er skildret utroligt smagfuldt. Der er plads til, at man både kan grine og se de lykkelige og livsbekræftende stunder. Man kommer hele vejen rundt om mennesket, Michael Strunge, så man forstår, hvor kompleks og modsætningsfyldt han var. Men netop dette fokus på de dæmoner, som han kæmpede med, afmystificerer den rock n’ roll fortælling, der eksisterer om hans død. Og hvor er det egentligt befriende.
Og så har vi slet ikke snakket om integrationen af digtene i dokumentaren; en kombination af hans egen oplæsning af nogle af hans bedste digte, krydret med teaterstykker performet af skuespillere fra Aarhus Teaterskole. Det er hypnotiserende at se på, uden at blive for flamboyant. Filmens lavbudgetæstetik bidrager også til, at det bare bliver lidt mere og afslappet og nede på jorden.
Torben Skjødt Jensen har formået at finde den rette balance mellem patos, identifikation, den store kunst og poesi, og noget som også er bredt appellerende. Man behøver egentligt ikke at være en kæmpe Michael Strunge-fan for at sætte pris på denne dokumentariske fortælling. Væbnet med ord og vinger er en hjerteskærende og vedkommende dokumentar, der yder en af de største litterære personligheder i dansk historie retfærdighed.
Måske filmen også burde gøres obligatorisk i dansktimerne på et tidspunkt…
Kommentarer