Anmeldelse
JOHN WICK: CHAPTER 3 – PARABELLUM: Vild, vildere, vildest!

Af Christian Povlsen

Ex-lejemorderen og hundeelskeren John Wick (Keanu Reeves) er tilbage i endnu et udspil i, hvad der har vist sig at være én af de bedste actionfilmserier i dette årtusind. Vi er nu kommet til kapitel tre, som har fået den mundrette titel John Wick: Chapter 3 – Parabellum.

Vi bliver kastet hovedkuls ind i løjerne. Filmen fortsætter umiddelbart efter film nummer to, og John Wick har netop fået en dusør på sig, efter at have brudt en vigtig lov blandt lejemordere da han dræbte en mand på det hellige Continental Hotel. Alverdens mordere er derfor ude efter vores hovedperson, alt i mens han forsøger at opsøge den øverste leder for lejemorder-organisationen High Table, for at bede om benådning. Men i denne verden må man være klar på krig, hvis man ønsker fred.

Selvom universet og karakterne for hver film bliver udvidet, så er plottet stadig såresimpelt, men det gør absolut ikke noget, for action-sekvenserne er og bliver filmens absolutte højdepunkt. Og der er rigeligt af dem. Så mange, at man måske kunne frygte, at det ville blive for monotomt i længden. Men bare rolig, det gør det ikke. Hver eneste sekvens har noget nyt at byde på som gør, at man holder interessen og skiftevis jubler og gyser over blodsudgydelserne på lærredet.

Den tilbagevendende instruktør Chad Stahelskis fortid som stuntmand skinner endnu engang tydeligt igennem. John Wick: Chapter 3 indeholder nemlig nogle af de bedste og mest sønderknusende kampscener nogensinde set i en Hollywood-film. Dette blandet med en god portion veliscenesat pistolporno, og du har en film, hvor selv John Woo ville stoppe op og sige: ”Hold da op!”.

Når folk i fremtiden vil se tilbage på John Wick-serien, vil denne film uden tvivl blive husket som den, hvor vores kære John får hjælp af en række firbenede venner. I en af filmens mest iøjnefaldende scener, gør John Wick eksempelvis nyttigt brug af en stald fyldt med heste, for derefter at give den som en moderne McCloud (1970-1977) i en hæsblæsende jagt på hesteryg igennem New Yorks gader. Derudover introduceres vi for Wicks gamle ven Sofia (spillet overaskende godt af Halle Barry) og hendes to schæfferhunde, som alle tre giver et ”nap” med i en række opfindsomme og utrolig morsomme optrin.

Keanu Reeves er en sjov størrelse. På internettet har han næsten samme kultstatus som Nicolas Cage og han deler ofte vandende lige så meget. Hvorvidt han er en dygtig skuespiller, vil jeg ikke bruge tid på at diskutere her (kan i stedet anbefale at læse denne glimrende artikel om manden). Han rammer dog plet i denne film og man kunne ikke forestille sig en anden skuespiller i rollen som den stoiske, melankolske og hårdtslående hævner.

John Wick: Chapter 3 er mere af det samme, bare bedre, og mere kan man vel ikke ønske sig af en fortsættelse. Så kunne du tænke dig at behage din indre voldsfetichist, må du endelig ikke snyde dig selv for, hvad der tyder på at blive sommerens bedste bud på en rendyrket actionfilm. Filmskaberne har sågar ladet en dør stå åben til endnu en film, og hvis de kan holde det høje niveau, hilser jeg den velkommen.

Kommentarer