[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Ida Lydom[/vc_column_text][vc_column_text]Som kun 20-årig var Jennifer Lawrence den anden yngste person til at være nomineret til den gyldne Oscar-statuette. Det skete på baggrund af hendes rolle i B-filmen Winter’s Bone fra 2010. Siden da har hun spillet med i et væld af film, vundet et hav af priser og så balancerer hun lige dér, hvor det begynder at blive rigtigt interessant. Hun formår nemlig både at være action-idol og eftertragtet A-skuespillerinde i store, seriøse satsninger. Og så er der noget over hendes personlighed, som den fremstår i medierne, folk virkelig godt kan lide!
Vovet valg
Her i november er den 24-årige stjerne hovedrolleaktuel med to store projekter, Serena af Susanne Bier og den tredje film i Hunger Games-serien, Mockingjay del 1. De to film kunne næsten ikke være mere forskellige med Serena som dystert periodedrama mod Hunger Games som episk sci-fi-fænomen. Hvis Mockingjay del 1 modtages ligesom de forrige, så ser det ganske godt ud for Lawrence og holdet bag. Da den første film havde premiere i 2012 blev den spået til at blive ”den nye Twillight”, men nu, et par år efter, føles den sammenligning ikke som én, der yder serien retfærdighed.
Filmene er i ligeså høj grad blevet en sensation, men har i langt højere grad anmeldernes respekt og en meget bredere målgruppe. Jennifer Lawrence tager en stor del af æren i rollen som den underspillede heltinde, Katniss Everdeen, der med bue og pil skyder den stærke kvindelige hovedrolle tilbage i storfilmene efter en årrække med mandlig dominans på sci-fi-fronten. At tage sådan en type rolle på sig er et meget dristigt valg for en upcoming skuespiller. At blive ansigtet for et helt franchise kan skyde karrieren i mange retninger, der kan gøre det svært at kontrollere og præge de følgende roller og opmærksomhed.
Jennifer Lawrence ramte dog jackpot med filmatiseringen af Suzanne Collins romaner, der har skaffet hende en stor fanskare og den kommercielle filmverdens opmærksomhed, men som på ingen måde har begrænset hende til lignende roller. Det kunne være spændende at have set, hvordan hendes karriere var blevet, hvis Hunger Games havde fejlet, eller hvis hun havde fået rollen som Bella Swan i Twillight, som hun gik til prøve på i 2008!
En helt anden start
Der er langt til brændende kjoler, drabelige distriktkonkurrencer og hvinende teenagere over hendes gennembrud, Winter’s Bone. I filmen spiller hun den 17-årige Ree, der både passer sine søskende og sin psykisk syge mor, mens hun forsøger at få sin kriminelle far til at tage ansvar for familien. Trods sin unge alder besidder Lawrence den modenhed, der skal til for at portrættere en ung pige, der kæmper med enorme problemer og et uoverskueligt ansvar. Den socialrealistiske film høstede store roser og var med sit budget på kun 2 millioner dollars en sjældent billig repræsentant på årets filmscene og prisuddelinger. Den positive modtagelse og senere Oscar-nominering har banet vejen til de kommende store roller.
Fra indie til X-men
Efter Winter’s Bone havde hun et par mindre roller i The Beaver og Like Crazy (begge fra 2011). Den næste store rolle var i X-Men: First Class (2011), da hun overtog rollen som Mystique efter Rebecca Romijn. Hvor Rebecca Romijn var en ond og hårdnakket udgave af rollen, fik Jennifer lov til at spille den meget mere sårbart og mere sympatisk. Med X-men og Hunger Games fik hun cementeret sig selv som en dygtig actionskuespillerinde, men med sin præstation i Silver Linings Playbook fra 2012 gik hun fra at være en lovende kandidat til for alvor at slå sit navn fast.
Hun blev hyldet som ekstremt talentfuld og blev en del af Hollywoods absolutte elite ved at vinde både en Oscar, en Golden Globe og en Screen Actors Guild Award for rollen. Overfor Bradley Cooper, som den depressive og voldelige Pat, spiller hun en ung enke, Tiffany, der får lokket Pat med i en dansekonkurrence, der kommer til at løfte begges humør. Tiffany er vred, følsom og har ligeså mange problemer som Pat.
Filmen af David O. Russell er en romantisk komedie, som Jennifer Lawrence sammen med et imponerende cast, løfter fra at være en letfordøjelig komedie til at være en sjov, vedkommende film med kyniske undertoner. Med American Hustle fra 2013 gentager David O. Russel Cooper og Lawrence succesen. Hun spiller her en mindre rolle som den ustabile kone til den kriminelle Irving.
Historisk udfordring
Biers Serena (2014) kommer til at vise os, om en tungere historisk film også kan bære at have Lawrence på rollelisten. I filmen spiller hun en ung, frustreret hustru under depressionen. Dette bliver den tredje gang, at Bradley Cooper og hende optræder i samme film. Omtalen af filmen lægger op til, at det er en tung emotionel film, der behandler mere undertrykte følelser og problematikker end i hendes tidligere arbejde, og det bliver interessant og se, om det er en opgave, hun magter.
Bare en helt almindelig verdensstjerne
Selvom hun er født i 1990 og kun har været synlig på den internationale filmscene de sidste fem år, må man sige, at hun allerede har slået sit navn godt og grundigt fast. Èn ting er hendes professionelle arbejde, men en anden ting er hendes personlige udstråling. Hun er sammen med blandt andre Emma Stone blevet en del af en gruppe af unge, succesfulde kvindelige skuespillere, der er intelligente, sjove og ikke er bange for at vise en afslappet opførsel i offentligheden.
Hun fremstår som sit charmerende selv, når hun joker med talk-show-værter, falder op ad trappen til Oscar-uddelingen og kommer til at bande i den efterfølgende tale. Selv om det i vores danske optik måske ikke virker som noget specielt, så er det denne store personlighed og opgøret med ’det perfekte’, der giver amerikanerne en idé om, at hun ikke er anderledes fra den helt almindelige borger. Men selvom hun måske fremstår som helt nede på jorden, så er der intet jordnært over hendes karriere, som synes at overgå sig selv hele tiden. Der er nok ikke nogen tvivl om, at man kommer til at se mere til hende de næste mange år.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer