[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Af Nikolaj Fjord Korsgaard
[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Hvis der er et værk, der næsten alene kan beskyldes for at efterlade en hel generation med coulrofobi (angst for klovne), så er det Stephen King’s It og mini-serie filmatiseringerne af bogen i 1990. Specielt filmatiseringerne har på mange måder gjort klovnen til et populærkulturelt horror-fænomen på lige linje med zombier og mænd med hockeymaske og bærende en machete i hånden.
Her godt 27 år efter er det så blevet tid til et reboot af horror-kultklassikeren, men spørgsmålet er, om det ikke var bedst blot at efterlade det ved barndomstraumet.
For den nye It (2017) genskaber på ingen måde det ubehag, som miniserien fra 1990 gjorde. Der er simpelhent ikke det samme psykologiske gys ved Pennywise-karakteren som for 27 år siden. Instruktøren Andy Muschietti har i stedet satset på overdrevet splat og i højere grad chokeffekten end at gøre Pennywise skræmmende. Derfor står man blot tilbage med en fjollet Pennywise, som mest af alt hører hjemme i en Disneyfilm, og som ikke efterlader én i koldsved ved blot tanken om en klovn.
Filmen er henvendt til et teenagerpublikum. Det er der jo heller ikke noget i vejen med, men spørgsmålet er, om det ikke havde været bedre at satse på et mere modent publikum, som ser tilbage på 1990’er miniserien med nostalgi og ikke mindst frygt her 27 år efter. Netop at henvende sig til den målgruppe som har et forhold til bogen og miniserien og som gør, at miniserien har kultstatus i dag. For satset på et yngre og nyt publikum har været ensbetydende med en tam og klichéfyldt oplevelse.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
It[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Andy Muschietti
[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]
I filmen følger man ”taberklubben”; en gruppe af udskud i den lokale skole i en lille amerikansk landsby. De er alle ofre for skolens hårde kerne af mobberes konstante forfølgelse. Sammen finder de sammen om at bekæmpe det monster, som bl.a. tager form af klovnen Pennywise, der er ansvarlig for, at børn i landsbyen forsvinder. I processen må de også kæmpe med deres egne dæmoner. Og selvom selve ideen med kampen mod monsteret og deres egne indre dæmoner lyder fedt på papiret, bliver det desværre også bare ødelagt af forudsigelighed, flade og stereotype karakterer, ret elendigt børneskuespil og dovent skrevne replikker.
Og selvom den originale ”It” miniserie i bakspejlet heller ikke står tilbage som perfekte gyserfilm, efterlod de et varigt indtryk. Derfor kunne man godt have ønsket noget mere banebrydende og originalt af en ny It-film. Man kunne have håbet på en film, man ikke ville prøve på at glemme 5 minutter efter, man har forladt biografsalen. Men at den netop havde bragt klovne-barndomstraumet tilbage i bevidstheden, og at man derfor ville kigge i gadens vandafløb efter skjulte klovne, efter man forlod biografen.
It (2017) står tilbage som endnu et eksempel på, at ting nogle gange bare er bedst at lade stå i sin originale form, og at Hollywood’s malkning af populære horror franchises efterhånden er i færd med at aftraumatisere enhver form for barndomstraume som tidligere horror-klassikere måtte have skabt. Pennywise, skulle ganske enkelt have været blevet i kloakken denne gang.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer