INTERVIEW: Ulrik Hvid om METROPOLIS

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Niels Kristian Bonde Jensen[/vc_column_text][vc_column_text]I 1927 udkom Fritz Langs stumfilmsklassiker Metropolis, der skildrer livet i en dystopisk storby i året 2026. Filmen er siden blevet en milepæl i science-fiction genren, idet den blander banebrydende visuelle effekter med tematikker som kunstig intelligens og maskinernes magt over individet.

Udgivet i mellemkrigstidens Tyskland kan filmen også ses som et forsøg på at genopbygge landets image som stormagt. En kæmpe produktion, der skulle overgå Hollywood- filmene. På grund af sin lange spilletid på over 2,5 time mente mange udgivere dog ikke, at filmen var egnet til et bredt publikum. Filmen blev samtidig mødt af hård kritik, blandt andet for at indeholde fascistiske elementer. Denne kritik medførte at store portioner af det originale materiale blev klippet ud af de internationale udgivelser, og siden gik tabt.

Siden hen er der dog gjort flere forsøg på at restaurere og genudgive den originale version. Blandt andet udkom filmen i 1984 med et nyt soundtrack, der indeholdte rock-artister som Freddie Mercury og Adam Ant. I 2008 fandt man i Argentina store dele af det originale materiale, og i 2010 kunne man for første gang siden den tyske premiere i 1927 se Metropolis i sin (stort set) fulde længde.

Den 1. oktober i år, 88 år efter den originale udgivelse, fik klassikeren endnu en genoplivning. Denne gang med ny lyd til den gamle fremtidsby. Ud over den oprindelige spillelængde er filmen nemlig udgivet med et nyt soundtrack, der byder på numre fra nogle af de største kunstnere inden for elektronisk musik. Blandt disse kan nævnes Massive Attack, New Order og Brian Eno.

Ordet har mødt en af skaberne bag det nye soundtrack, Ulrik Hvid, der til dagligt læser Film- og medievidenskab på Københavns Universitet til en snak omkring arbejdet med filmen.

Hvordan opstod projektet og hvordan blev du en del af det?

”Det var min chef, Palle Vedel (der ejer produktionsselskabet Manden Med Kameraet), der egentlig fik ideen til projektet. Han har tidligere genudgivet den russiske stumfilm Manden med kameraet (1929), med nyt soundtrack, og havde i den forbindelse arbejdet med bandet In the Nursery, der bestod af nogle af kunstnerne fra Joy Division. Efter de ligesom havde ”sagt god for” Palle, blev det sidenhen muligt at komme i kontakt med bands og artister, der har forbindelse til Joy Division. Selv blev jeg introduceret til Palle igennem min far, der er gamle venner med ham, og har hjulpet ham ved forskellige lejligheder. Efter at have arbejdet for Palle på nogle mindre projekter, begyndte jeg at udvikle en passion for klipning. Dette fik jeg lov til at udvikle både i Manden Med Kameraet-regi, men også på Københavns Film – og Fotoskole, hvor jeg gik på det tidspunkt. Derudover har jeg altid interesseret mig meget for musik, og har også selv spillet en del. Så det var nok koblingen af min interesse og erfaring inden for de to felter, der gjorde at jeg blev en del af projektet.”

Kan du fortælle lidt generelt omkring arbejdet med filmen?

”Vi startede arbejdet engang i 2013, så det er et projekt der har været længe undervejs, dog aldrig som fuldtidsarbejde. Til at starte med sad vi sammen i klipperummet og lavede nogle af scenerne sammen, for at finde frem til det rigtige udtryk. Jeg havde ingen erfaring med digital lydredigering på det tidspunkt, men kunne heldigvis trække på min musikalske baggrund, for at få tingene til at passe. Helt fra starten af pressede Palle mig dog meget til at se musikken som en måde at understøtte det filmiske på, og ikke som et separat udtryk. Der var altså ikke noget der var forbudt at gøre ved selve numrene, selvom det til at starte med virkede mærkeligt at skulle sidde og rode og skære i den kunst som andre har lavet.”

Hvad er grunden til at det netop er Metropolis og den elektroniske musik der er blevet sammensmeltet? Er der en ”mission” med filmen, og hvordan synes du at den er blevet fulgt til dørs?

”Ja, der er klart en grund til at vi har valgt det materiale vi har. Først og fremmest ligger der en formidlingsopgave i projektet. Metropolis er jo et meget centralt værk i filmhistorien, og det har været vigtigt for os at introducere den til en ny generation, der måske ellers ikke lige havde sat sig og set 2,5 times stumfilm. Vi synes det er vigtigt at filmen kan opleves som noget mere sanseligt, uden at man nødvendigvis skal have de intellektuelle, filmvidenskabelige briller på. Det har vi prøvet at understøtte med et soundtrack, der i højere grad følger det der sker i billedet (spænding, følelser osv.) end det originale. Når det er sagt, er det også klart at filmens setting i den mekaniske og dystopiske storby, og de temaer der opereres med, passer rigtig godt sammen med det meget rytmiske, men samtidig melankolske i den elektroniske musik. I forhold til modtagelse, har de fleste anmeldelser jo heldigvis været rigtig fine, hvilket jeg selvfølgelig er enormt taknemmelig og stolt over. Dog tror jeg, efter at have arbejdet så længe med filmen og det nye soundtrack, at jeg havde været fuldt tilfreds uanset hvordan anmeldelserne var blevet. For mig har den største oplevelse klart ligget i at få lov til arbejde med så fantastisk et materiale, for sidenhen at få muligheden for at præsentere det til et helt nyt publikum. ”

Kan man se frem til lignende projekter fra din side i fremtiden, eller vil du fokusere på andre dele af filmbranchen?

”Som det ser ud lige nu, er der ikke noget på tapetet, og jeg har egentlig også ambitioner om at koncentrere mig om studiet det næste stykke tid. Dog er jeg stadig meget interesseret i klipning og redigering, og regner med at gå videre med det i fremtiden.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer