[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Amine Kromann Karacan[/vc_column_text][vc_column_text]Kollektivet fik blandende anmeldelser herhjemme, men det skulle jo ikke forhindre den i at prøve lykken i d. 66. Berlinales hovedkonkurrence. Ordet fik sig en snak med Kollektivets mandlige hovedrolleindehaver Ulrich Thomsen og danskernes ynglings birolle-svensker Fares Fares, der var draget til Berlin for at promovere filmen.
Ordet, samt udsendte fra en række store danske dagblade, møder op i Kollhoff Tower Lounge midt i Berlinalens centrum. Loungen er en smule trang, men den den flotte udsigt, som beliggenheden fra toppen af tårnet byder på, og turen derop med Europas hurtigste elevator opvejer for eventuel klaustrofobisk ubehag. Den første af interviewpersonerne, som den danske truppe skal møde, er Ulrich Thomsen.
Kunstens opgave
”Ærligheden var jo altså en del af konceptet”, fortæller Thomsen om Kollektivet, og han har tydeligvis taget præmissen med sig videre til interviewet. Da Ordet spørger, hvordan det kan være at hans karakter, Erik, pludselig blev overvundet til tanken om, at bo i et kollektiv, svarer han ærligt, at ”der ikke altid er en forklaring på en karakter”.
For Thomsen er det et dramatisk valg, der sørger for, at historien går i en bestemt retning, og han synes ikke nødvendigvis, at han behøver at forstå karakteren. ”Jeg ville gerne have svaret lidt lækkert på det i form af noget psykologi, men hvis jeg skulle forstå det hele, så ville jeg bringe det ned på mit plan, og det er oftest ikke særlig interessant. Hvis jeg skulle forstå de ting, Shakespeare har skrevet, ville det være at nedgøre ham. Det er kunstens opgave at være i opposition på et eller andet plan. Det er præmisser, vi sætter op, hvorefter vi skaber en virkelighed, der beviser dem” Thomsen mener, at ”kunst skal snakkes om. Så derfor er det en interessant karakter, fordi man ikke helt forstår, hvad der sker.” Han slutter med; ”det bør man ikke snakke ihjel”, og her må man gå ud fra, at han hentyder til sig selv.
Tv mod film
Samtalen med Thomsen kommer yderligere ind på forskellen mellem at lave tv og film. Som mange andre skuespillere og filmskabere i disse år priser også han tv-formatets mulighed for karakterudvikling. De sidste fire år har Thomsen spillet gangsterboss i HBO-serien Banshee: ”Der spiller jeg jo bad guy”, fortæller han. ”Man kan strække serier over fire år. Man kan være en bad guy, men man kan pludselig også have problemer med sin mor, og så med sin niece, og alle mulige ting. Det ville man aldrig komme til i en film. Der ville man aldrig nå så vidt omkring en karakter. Der har man kun halvanden time til at bevise det præmis, man har sat op.”
Forskellige interesser
Efterfølgende tager interviewet med den danske skuespiller en noget kedsommelig og lavpraktisk drejning. To af de udsendte fra den mere kulørte del af dagspressen tager styringen. Til at starte med bliver der spurgt ind til indtaget af urtecigarretter og light øl under indspilningerne af Kollektivet, hvilket munder ud i en morsom anekdote fra da Thomsen lavede Portland med Niels Arden Oplev, hvor han efter at have konsumeret utallige burgere, øl og smøger, måtte erkende at det nok er klogt nok, at benytte sig af lightprodukter og diverse ’lookalikes’.
En kvindelig reporter vil meget gerne høre alt om Thomsens spisevaner, og hvordan han klarer sig på sin veganerkost. Samtalen udvikler sig i en temmelig aparte retning, som Ordets udsendte ikke lige havde set komme: ”Ser du så stærk ud pga. det der veganerkost du spiser?” – ”Jeg træner jo, men måske har jeg bare gode gener. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, ikke at vi skal sidde og tale om det her, men jeg spiser ikke kød og mælk. Jeg lever meget af grøntsager.” – ”Hvad med æg og mælk?” – ”Nej.” – ”Kun grøntsager? Ikke kød?” – ”Nej, der er jo andre frugter, der er jo avocado og linser, og hvad det hedder. Der er jo masser at gå til. Der er jo ikke kun radiser.”
Dansk eller ej?
Nej, der findes jo ikke kun radiser. Thomsens sætning rummer næsten en helt symbolsk kant. Den lagde fint op til næste interview person, Fares Fares, der højst sandsynligt ville betegnes som en noget mere eksotisk frugt end en radise.
Der går lang tid, hvor de samme udsendte, der før gik op i Thomsens madvaner, nu fokuserer meget på, om ikke Fares Fares føler sig bare lidt mere dansk end svensk, og om han ikke kunne finde på, at flytte til Danmark. Samme spørgsmål går på dansk film ift. svensk, og Fares kan fortælle, at han elsker sin lejlighed i Stockholm, at ”dansk film er meget mere interessant end svensk”, og at det er derfor, han i de senere år kun har arbejdet i Danmark.
Fares kan snart ses i endnu en Jussi Adler Olsen filmatisering – denne gang Flaskepost fra P. Han ser frem til den tredje film om Carl og Assad: ”Jeg kan rigtig godt lide historien. Det bedste manuskript er nr. tre. Der er mange diskussioner om tro og om livet. Det er en meget søgende film.” Filmen kommer til at indeholde flere eksistentielle spørgsmål og diskussioner.
En af de andre journalister går ud fra at Assad er muslim, hvortil Fares svarer; ”Diskussionerne handler ikke om, at Assad er muslim. De handler om, at han forsvarer retten til at tro.”.
Afdeling Q og den internationale karriere
Fremtiden bringer på en fjerde filmatisering af Afdeling Q-bøgerne, og ellers kan Fares berette om en tysk-dansk-svensk co-produktion The Nile Hilton Incident, der lige er blevet optaget i b.la. Marokko. Man må sige, at den har internationalt potentiale med det ophav. Fares har lært at tale ægyptisk for at spille en ditto politimand. Det bliver slået fast, at det ægyptiske sprog ligger langt fra libanesisk (hvilket Fares taler flydende) efter flere spørgsmål fra danskerne, der tilsyneladende ikke havde helt styr på Fares’ egentlige etnicitet, som altså hverken er helt dansk eller svensk. Fares slutter med at fortælle, at han virkelig tror på The Nile Hilton Incidents store potentiale, og så er også han videre i Berlinale-ræset.
Ligeså gælder det for de danske reportere, der alle farer ned igennem Kollhoff Tower med Europas hurtigste elevator for at komme videre ud i Berlins gader. Alle uden tvivl på jagt efter meget forskellige historier fra dette års filmfestival.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer