Anmeldelse
I MORGEN DANSER VI: Sanselig dansefilm tør dit vinterkolde hjerte op

Af Nanna Schmidt Nordestgaard

Åh! Forelskelsens brusende følelse! Tilføj dans, og så har du I morgen danser vi! Den svensk-georgiske film er kort sagt den varmeste kur mod dit kolde vinterhjerte – en kærlighedsfortælling skildret så smukt som en perfekt piruet.

Dansedramaet, der foregår i Georgiens hovedstad Tbilisi, sættes effektivt i gang fra allerførste scene. Det er en dansetime, hvor hovedpersonen Merab og hans udfordringer præsenteres hen over de komplicerede trin i georgisk folkedans. Merab er spillet af Levan Gelbakhiani, der er perfekt følsom og samtidig en rasende dygtig danser.

Faktisk er Merab den bedste danser på Nationalensemblets b-hold, men træneren kan aldrig rigtig blive tilfreds med ham. Den erfarne herre mener, at Merab er alt for leddeløs. I traditionel georgisk dans er mænd stive som statuer, mens bløde, sensuelle bevægelser ikke hører hjemme i dansesalen.

Men ikke senere end at træneren eftertrykkeligt understreger, at seksualitet og folkedans er hinandens modsætninger, før Irakli (Bachi Valishvili) træder ind i historien. Han er ny på holdet, kæk som bare pokker og total uimponeret over trænerens autoritet. Og han bliver omdrejningspunktet for Merabs begær. Pludselig bliver der svært at opretholde de strenge krav om kyskhed.

I morgen danser vi er dybt sanselig. Der er tekstur i billederne, farverne er afdæmpede og smukke. Flere scener gav mig intet mindre end kuldegysninger. Særligt den sidste scene, hvor Merab danser i et slidt lokale iført en traditionel rød jakke, mens det regner i udenfor, vil for mig stå som en af de bedste dansescener nogensinde.

Det er umuligt ikke at komme til at sammenligne I morgen danser vi med Call Me By Your Name (2017). Men hvor sidstnævnte var en drømmeforelskelse sat i en uendelig sommer, har I morgen danser vi social bevidsthed om fattigdom og begrænsende traditioner.

Her er der faktisk noget på spil for de elskende – et passende kig ind i en virkelighed, der er meget mindre tolerant end Elios akademikerforældre. Det giver en barsk tyngde til historien, hvilket understreges af de reaktioner, der har været på visninger af filmen i Georgien. Her er den blevet mødt med voldsomme protester fra ultrakonservative grupper.

Filmen har allerede vundet flere priser, blandt andet for bedste film og bedste skuespiller på den internationale filmfestival i Odessa. Det kan man kun klappe begejstret af, for I morgen danser vi er en ekstremt seværdig film om forelskelse og traditioner. Den fortjener at cementere Merab og Irakli på linje med Isak og Even, Elio og Oliver, som symboler på den store moderne kærlighedshistorie.

Kommentarer