Enhver anmelder støder på et tidspunkt på den hårde nød at knække: at anmelde en genre eller bestemt type af film, der går imod ens normale opfattelse af god filmkunst og ’den gode historie’. Michael Sucsys Hver dag er den type teenage, body swap kærlighedsfilm, jeg skal anstrenge mig for at anmelde fordomsfrit.
Hver dag handler om den smukke, unge Rhiannon (Angourie Rice), der ikke får megen opmærksomhed fra sit hunk af en highschool boyfriend, indtil hans krop for en dag overtages af en anden person. Person(lighed)en kalder sig ’A’ og lider af et utroligt ukendt fænomen, hvor han/hun skifter krop hver dag — altid til en person af samme alder og inden for samme geografiske område, men ubestemt af køn og race. I sit møde med Rhiannon forelsker A sig, og langsomt forelsker hun sig også i ”dennes” personlighed.
’Det er det indre, der tæller’ — og særligt, når man forelsker sig i en person, der skifter krop hver dag. Plottet er så langt ude, at Twilight-sagaen næsten virker som vand i sammenligning hermed. Og det er her, filmen knækker.
Filmen lever op til sin genre med smukke, unge mennesker, der helt naturligt vågner velfriserede op og kæmper med problemer fra skolebænken og kærlighedsfronten. Highschool-lokationen byder på hverdagsintriger og hierarkisk opdeling mellem populære og outsidere — lige efter bogen.
Når det er sagt, er det nogle charmerende unge, der udgør filmens cast. Og til trods for, at det er omkring femten forskellige mennesker, der kropsliggør A’s person, får man alligevel en fornemmelse af, hvilket menneske Rhiannon forelsker sig i. Kærligheden knitrer, når de unge forelskede løber med stjernekastere i mørket og danser til The The’s 80’er-hit, This Is the Day.
Rhiannon selv er en sukkersød og velfriseret blondine, der udover sin åndsfraværende kæreste, Justin (Justice Smith), også kæmper med problemer på hjemmefronten. Hendes far (Michael Cram) har lidt et manisk anfald og døjer med arbejdsløshed, mens hendes mor (Maria Bello) må arbejde for to — og muligvis også elske uden for ægteskabet.
A’s daglige fysiske forandring afspejler farens psykiske. Og ungdomsfilmens uundgåelige budskab bliver, at alle mennesker forandrer sig, om de vil det eller ej — og som Rhiannon prædiker for sin mor, kan man i et forhold enten vælge at gro tættere på hinanden eller glide længere fra hinanden. Hvorvidt svaret på det velfungerende forhold hermed er givet, vil jeg lade være op til den enkelte at bedømme…
Filmen er baseret på David Levithans bestseller-roman af samme navn og udmærker sig som cheesy ungdomsfilm ved at byde på storladen romantik i en realitetsfjern virkelighed. Det er kærlighed, når den er bedst og værst, ung og umoden og også gerne lidt forbudt. Det er den type kærlighed, der pirrer tårekanalerne hos teenagere og vender øjne på fanatiske kynikere.
Hver dag er en sød-nuttet film med fine præstationer — særligt fra Justice Smith, der båder omfavner den charmerende og varme såvel som den lidt for smarte og koldhjertede karakter. Hver dag udmærker sig inden for sin genre, men ikke længere end det.
Kommentarer