THE HUNTSMAN: WINTER’S WAR: Et forfrossent Fantasy-flop

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Bjarke Johansen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]I kender historien om Snehvide, der ender med at bo hos de syv små dværge, da hendes onde stedmor forsøger at slå Snehvide ihjel, fordi hun en skønne dag vil være smukkere end hende selv. I Snow White and the Huntsman fra 2012 gik det lidt anderledes for sig, og Snehvide (Kirsten Stewart) slog sig sammen med jægeren (Chris Hemsworth) for at bekæmpe den onde dronning (Charlize Theron).

Fire år senere får vi så fortsættelsen, Huntsman: Winter’s War, der fokuserer på Cris Hemsworths jægerkarakter og hans fortid som slave hos den forsmåede isdronning Freja (Emily Blunt). Hans nye opgave: at opspore den forrige dronnings magiske spejl, så det ikke kan forvolde mere skade. Men opgaven leder ham tilbage til den isdronning, han flygtede fra for flere år siden. Og det er ikke det eneste, der er i vente.

Der er alt for få rendyrkede fantasy-film i filmverdenen nu om dage. Og dem der er, er oftest filmatiseringer af populære bøger, eller læner sig så kraftigt op af Tolkiens ideer, at de kan være umulige at kende forskel på. Men selvom markedet er noget tomt, er det her en film, der på trods af at den er en fortsættelse, har sin egen historie. Men vi har altså brug for nogen, der lægger lidt flere kræfter i end holdet bag den samlebåndsbyggede Huntsman: Winter’s War.

Jo jo, der er skam både action, monstre og trylleformularer, der farer over skærmen. Men der er ganske enkelt ingen magi i filmens manuskript. I en historie der ellers handler om, hvordan kærligheden besejrer alt, virker det underligt, at filmens forfattere ikke lader til at have haft nogen kærlighed tilovers for deres egne karakterer.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:

Huntsman: Winter’s War[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:

2-stars

[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

Cedric Nicolas-Troyan[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Huntsman er et virvar af malplaceret patos, hvor man det ene øjeblik skal have noget så ondt af filmens skurk trods årevis systematisk kidnapning, krigsførelse og slaveri og det næste undrer man sig over, hvad pokker de tilsyneladende forelskede hovedpersoner dog ser i hinanden, når nu de har så lidt personlighed, at de knap er til at kende forskel på. Inklusionen af irriterende, påtvunget comic relief i form af en gruppe dværge hjælper heller ikke, når man sjosker gennem en historie, der forsøger at være klassisk, men ganske enkelt bare bliver kedelig som resultat af sin totale mangel på originalitet. Det forsøger ikke engang dens trailere at lægge skjul på. Ikke engang en enkelt overraskelse kan det altså blive til.

Med det sagt er Charlize Theron som den onde dronning en af de få ting ved filmen, der er værd at give lidt ros. På trods af den klichéprægede historie lader hun til at være den eneste på settet, der har det sjovt, og hun giver en forfriskende, overgearet performance i en ellers søvndyssende film. Og selvom det visuelle i høj grad kunne bruge en ekstra klat farvelade, er der da også nogle enkelte udemærkede special effects-sekvenser og ganske flotte designs formentlig i kraft af, at den tidligere films special effects-ekspert, Cedric Nicolas-Troyan nu sidder i instruktørstolen.

Huntsman. Winter’s War er ganske enkelt en utroligt kedelig affære, ligegyldigt hvor umage den gør sig for at være noget så storslået. Og ganske enkelt som når man bider i en billig fastfood-burger tænker man, om man dog ikke bare kunne have ventet med at spise til, at der var et ordentligt måltid klar på bordet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer