[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Daniel Hartvig Nielsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]De feministiske budskaber hænger langt ud af halsen på komedien Hot Pursuit, der da også har en af Hollywoods femi-dronninger, Reese Witherspoon, i en af hovedrollerne og som producer. For hvad der kunne havde været et interessant modstykke til den mandsdominerede buddy-film ender i stedet som et skabagtig og usjovt miskmask.
Regelrytteren og den noget socialt akavede betjent Cooper (Reese Witherspoon) skal hjælpe med at ekskortere et vigtigt vidne og hans kone i en mafiasag gennem Texas. Men da det hele går galt, og vidnet bliver skudt, ender Cooper på flugt med den rapkæftede og ukontrollerede colombianske skønhed Daniella (Sofia Vergara). Og de har både mafiaen og korrupte betjente lige i hælene.
Modsætninger mødes, og sød musik, eller i hvert fald komiske indfald, opstår. Sådan har opskriften på buddy-komedien lydt i mange år fra Gøg og Gokke til Rush Hour – og den recept følger Hot Pursuit da også til punkt og prikke. Det er dog ikke kun fordi, at vi allerede har set det utallige gange før, at Hot Pursuit aldrig for alvor bliver sjov.
Men nærmere fordi den uafbrudt insisterer på at minde os om, at filmens hovedroller nu er kvinder. Bevares, selvfølgelig skal man spille på de kvindelige facetter, når man nu har to tilnærmelsesvis dygtige skuespillerinder i hovedrollerne, men det kan gøres noget mere sofistikeret.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Hot Pursuit[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Anne Fletcher[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Publikum stopfodres med feministiske budskaber i en sådan grad, at man skulle tro, at vi var en del af den franske foie gras-produktion. Fra mere tilforladelige tilfælde, som brud på fordommen om, at den flotte og tiltrækkende kvinde sagtens kan have ben i næsen til mere opkast-vækkende eksempler, som når Daniella siger til Cooper, at hun skal være stolt over at have en ”cuca” (colombiansk for det kvindelige kønsdel).
Det havde måske været til at leve med, hvis så Hot Pursuit kunne levere den komiske vare, men når jokes om den smækre Vergaras alder og Witherspoons højde og moustache (som er ikkeeksisterende) gentages i en uendelighed, så falder det hele til jorden. Kemien er måske nok velfungerende mellem de to skønne kvindelige hovedroller, men materialet er slapt og plat – og i sidste ende hænges grinene op på slap-stick komik, der i hænderne på Vergara, Witherspoon og instruktør Anne Fletcher desværre bliver noget skabagtigt.
Det er Witherspoons feministiske flagskib og produktionsselskab Pacific Standards, der står bag Hot Pursuit, og det kan på sin vis undre, når man tænker på, at selskabet tidligere har postet penge i kvalitetsfilm som Gone Girl og Wild. For sidstnævnte modtog Witherspoon endda en Oscar-nominering, for Hot Pursuit kan hun nok nærmere forvente sig en Razzie-nominering.
Men tages Anne Fletchers instruktør-CV i betragtning, der prydes af film som den populære, men kun sporadisk sjove, The Proposal og tørvetrilleren The Guilt Trip, så kommer de manglende nuancer ikke som nogen stor overraskelse. Hot Pursuit er en slap og usjov femi-komedie, der er mere lunken end varm…[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer