[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Anne Christine Fabricius[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Høj af kærlighed er Laurent Tirards nyeste bud på en fransk kærlighedshistorie. Han er kendt for at arbejde med velkendte franske klassikere, og måske er det der, hans kompetencer udnyttes bedst. Det er uden tvivl ikke i Høj af kærlighed, at man får dem bekræftet.
Historien i sig selv virker troværdig, og er desuden ganske elskværdig. En smuk kvinde falder for en 1,36 høj mand. Virginie Efira (Diane) og Jean Dujardin (Alexandre) har hovedrollerne, og der var derfor et vis potentiale i form af stærkt skuespil. Dog mister Dujardins ellers gode performance sin pust undervejs. Man kender ham fra en længere liste succesfulde produktioner, og det virker hermed absurd at vælge ham til en rolle, som naturens begrænsninger ikke tillader ham at kunne spille ordentligt. Computerteknik og nemme tricks på settet må derfor være nødvendige redskaber for, at filmen overhovedet kan muliggøres med disse skuespillere i spidsen.
Man forstår hurtigt, at denne kærlighedshistorie har til formål at være anderledes. Den skal vokse sig stærkere end fordommene. Alexandre er 40 centimeter lavere end det Diane havde forestillet sig, at hendes prins på den hvide hest skulle være. Filmen forsøger tydeligvis at bekæmpe fordommen om, at manden i et forhold skal være højest og stærkest, hvilket den gør, ved at gøre vores lave mandlige hovedkarakter utroligt charmerende. Han er en succesfuld arkitekt, rejser meget, er modig og lader sig ikke begrænse af sin egen højde. Han er den perfekte modsætning til Dianes eksmand, som godt nok er højere end hende, men på ingen måde lever op til hendes forventninger som partner; hverken i livet, eller i det advokatfirma de deler.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Høj af kærlighed[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Laurent Tirard[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Frankrig[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Tanken bag Høj af kærlighed var altså god nok. Det er et forfriskende indspark til hvad man oftest ser i romantiske komedier. Men selvom Alexandres karakter er et forsøg på, at nedbryde nogle fordomme, så ender de desværre med, at sætte hele filmen i bås. Vi bliver konstant mindet om, både visuelt og gennem tvivlsomme replikker, at Alexandre er lav. Især klipningen er årsagen til en række fejl, som netop på grund af deres unødvendige gentagelser, dræber drømmen om, at højde ikke skal definere nogen. Derudover skal Diane forestille sig at være en stærk kvindelig karakter, som allerede har været igennem et ægteskab, så hvorfor er det først efter moderens accept, at kærligheden kan lykkes? Manuskriptet modarbejder sig selv i flere omgange, og det skaber splid i seerens oplevelse. Det ærgerlige er, at filmens største svagheder kunne være blevet forbedret med bedre teknik.
Underholdende må man indrømme at filmen er. Desværre er det ikke takket være et sjovt manuskript. Det er instruktørens til tider absurde valg, der frembringer et grin eller to hos tilskueren. På trods af, at idéen om en skæv kærlighedshistorie var god, så går man ikke fra filmen med en følelse af, at være høj af kærlighed. Man bliver småirriteret over den gimmick, det synes at være, at bruge Jean Dujardin til Alexandres rolle, når man nemt kunne have gjort kærlighedshistorien langt mere autentisk ved at gå en anden vej. En ting er sikkert: det er skuespillet som, på trods af udfordrende rammer, skal roses for at løfte en ellers kritisabel komedie.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer