Hell or High Water: Moderne western balancerer mellem det barske og humoristiske

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Adam Ambus Madslund[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Den tid hvor man kunne røve banker og efterfølgende beholde pengene er for længst svunden, nævner en karakter i David Mackenzies Hell or High Water. På mange måder indrammer det den verden filmen forsøger at skildre. Det vilde vesten eksisterer ikke længere og her er ingen romantisering af den amerikanske drøm. Fødes man fattig, vil man nok også dø som det, med mindre man gør noget drastisk.

 

Plottet er såre simpelt – to brødre røver banker mens to politibetjente jagter dem. Brødrene stjæler kun små summer ad gangen og politibetjentene prøver at finde ud af hvorfor. Man følger på skift røverne og politibetjente på vej mod deres uundgåelige sammenstød. Filmens store tiltrækningskræft findes altså ikke i plottet, der på mange måder er klassisk, men i stedet i forholdet mellem karaktererne. Brødrene spilles eminent af Chris Pine og Ben Foster. Det føles virkelig som om man observerer to personer, der har kendt hinanden hele livet på godt og ondt. De har hver deres motivation for bankrøverierne, og det er brødrenes indbyrdes sammenstød, der skaber meget af filmens drama.

 [/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Hell or Highwater[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:5-stars[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

David Mackenzie[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Politimændene arbejder langsomt og nøgternt, mens de prøver at regne ud, hvor brødrene vil slå til næste gang. Her skal især Jeff Bridges fremhæves, for at tage en karakter, man har set mange gange før og faktisk gøre ham både menneskelig og interessant. Politimanden på grænsen til pension, der skal løse sin sidste opgave er fortærsket, men især samspillet med hans partner gør, at det ikke forfalder til klichéer. Dynamikken mellem politimændene skaber også en overraskende stor mængde humor, især når de interagerer med de lokale i de små byer, de kommer igennem i løbet af filmen. Brødrene deler også nogle virkeligt sjove sekvenser, når de ikke er tynget af deres kriminelle foretagne, hvilket er med til at tegne karaktererne som formfuldendte mennesker. Humoren bliver dog flere gange afløst af nogle voldsomme udbrud af vold. De kommer altid pludseligt og er hurtigt overstået, men er både ubehagelige, grafiske og intense.

 

Denne balance mellem humor og vold bringer hurtigt tankerne hen på Coen-brødrene. Selvom No Country for Old Men (2007) virker som den mest oplagte sammenligning, pga. det lignende miljø, er Fargo (1996) på mange måder et mere præcist sammenligningsgrundlag. Dette er i høj grad på grund af filmens mængde af humor og portrætter af skæve eksistenser i de mere øde dele af USA, mens der lige under overfladen ligger en ulmende ondskab, der hen mod filmens slutning ikke længere kan undslippes. Dette spejles også i filmens musikvalg der hhv. består af moderne, up-beat countrysange og et dystert, violinbåret soundtrack komponeret af Nick Cave og Warren Ellis. Hell or High Water leverer en western i moderne klæder, der formår aldrig af forfalde til klichéer. Det vilde vesten, som det ser ud i dag, er fyldt lige dele hjertevarm menneskelighed og intens, mørk vold.

 [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer