Af Christine Roederer
Benjamin (Rumle Kærså) er 13 år og bor på børnehjem. Det har han gjort de sidste seks år, efter hans mor forsvandt under mystiske omstændigheder. Han er lidt af et computergeni, da han kan hacke det meste – og han sælger da også sine hacker-færdigheder for dem, der kan betale den rette pris.
På børnehjemmet møder han Savannah (Josephine Chavarria Højbjerg). De former et overraskende partnerskab, da Benjamins mor pludselig dukker op igen. Han vil nemlig i kontakt med sin mor – eller i det mindste finde ud af, om hun er levende. Og når både Forsvarets Efterretningstjeneste og en overvågningsorganisation pludselig banker på døren i børnehjemmet, så bliver det et spørgsmål om tid.
Hacker er en familiefilm – de yngste kan følge med i, hvad der sker, for det går ikke for stærkt, og de større kan sætte sig i biografstolen og nyde en film, der faktisk har noget at byde på. Den foregår for det meste i København, og det er skønt at se nogle film, som foregår i ens egen baghave – og ikke i New York, Los Angeles eller et helt tredje sted, som det nu ellers plejer at være.
Jeg havde ingen forventninger til filmen. Da jeg satte mig ned i biografsædet, havde jeg ikke set de nyeste trailers, og bortset fra det, man har hørt om filmen rundt omkring, havde jeg ikke nogen idé om, hvordan den ville være.
Og Hacker er da en god forårsfilm til børnene. De computerkyndige vil måske sidde og trække lidt på smilebåndet, da nogle af de tekniske scener ikke lige umiddelbart reflekterer virkeligheden. En anden del af befolkningen vil måske sidde og tænke, at det var noget af et sats at bruge logoet på en kendt svensk pirat-hjemmeside på en af bilerne i filmen.
Men den gør det, alle actionfilm skal: motorcykelscener, den klassiske ‘hvem kan man stole på?’-problematik, nogle enkelte eksplosive scener og endda en del twists, som lige hæver Hacker fra at være en ordentlig film til at være en god film.
På rollelisten har vi en del kendte ansigter med Mille Dinesen som en mystisk børnehjemsansvarlig, Morten Suurballe som den stramme officer fra PET, og Signe Egholm Olsen som Benjamins mor, der vil gøre alt for at beskytte ham. Men de unge hovedroller holder energien hele vejen igennem. Det tog lidt tid at acceptere Josephine Chavarria Højbjerg som et problembarn på børnehjem, når man ellers kender hende fra Tinkas Juleeventyr (2017), men til sidst gav det god mening.
Det er en film med unge mennesker som målgruppe, og det kan man godt mærke. Man kan trække ligheder mellem denne og andre ungdomsfilm, der har været gennem årene, men den opdaterer hændelserne til anno 2019 og den digitale verden.
Og det er ikke så ringe endda!
Kommentarer