[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Mikkel Birkholm Grønnemose[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Kick-Ass 2 er opfølgeren til Kick-Ass fra 2010. Hovedpersonen Dave Lizewski (Kick-Ass) savner livet i superhelte-dragten og prøver at overbevise Mindy (Hit- Girl) om, at de atter skal slå pjalterne sammen og bekæmpe forbrydere, selvom det er farligt. Mindy er dog svær at overtale, da hun siden etteren har fået en politibetjent som værge (i etteren døde hendes superhelte-far, Big Daddy) og prøver derfor at tilpasse sig et normalt liv som almindelig teenager. Imens finder Dave sammen med en stor gruppe af andre real-life- superhelte for at få stimuleret sin heltetrang. Filmens superskurk er gangsterskurken fra den tidligere films søn (”The Motherfucker”), som vil hævne drabet på sin far (hvilket Kick-Ass er ansvarlig for).[/vc_column_text][vc_column_text]Lidt en anden deal
Der er gået tre år siden, at den første Kick-Ass havde premiere. Den blev noget i retningen af en kultfilm, der var fyldt med fanden-i-voldsk voldsromantik, bevidsthedsudvidende måder at bande på, forbilledlig genreblanding og humoristisk balancegang og en umiddelbar barnlig lyst til at lege med superhelte-genren. Etteren havde så meget friskhed og charme, at man godt kunne tage filmen for den actionkomedie den var, uden at forvente, at den havde store kunstneriske ambitioner. Den var så elementært underholdende og talte så dejligt direkte til éns indre drengebarn, som stadig har lyst til at sige lærerne imod og fægte med sværd. Toeren er lidt en anden deal.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Kick-Ass 2[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2013[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Jeff Wadlow[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Kluntet og forudsigelig
Toeren har en masse af etterens charmerende drengehørm, idet filmens univers allerede er blevet etableret igennem etteren. På den måde går der noget tid, inden éns forventninger bliver knust. Filmen er nemlig en temmelig kluntet og forudsigelig fornøjelse. Der er rigtig mange voldsscener i filmen, som hev undertegnede ud af fortællingen, idet jeg blev i tvivl om, hvilke øjne, jeg skulle se filmen med. Der er bl.a. en scene, hvor superskurkens mor dør i et akavet solarie-uheld, som bare virker alt for overdramatisk pludseligt og unødvendigt. Hvad er det for en film, jeg ser her? tænkte jeg. Så sjovt er det heller ikke at se, at moderen blive stegt.[/vc_column_text][vc_column_text]Det er som om, at filmen vil gøre sig selv mere dramatisk interessant, end den kan rumme, som den action- komedie man regner den for at være. Der er mange ting, som kommer bag på seeren, fordi det bare er voldeligt og dramatisk uden at være raffineret. Det er bare genreforvirrende for os, der sidder i biografmørket. Det er helt fint at se en androgyn skurk myrde et halv snes politibetjente på nogle egentlig ret funky måder, hvis man ser splatterfilm af Peter Jackson, men i denne Kick-Ass 2 virker det bare malplaceret. Etteren kunne bedre rumme ultravolden, mens det i toeren virker som om, at de vil kompensere.[/vc_column_text][vc_column_text]Man fornemmer helt klart, at filmen gerne vil sige noget om helte-begrebet og fundere over maske- metaforik. Men det kommer til at virke påtaget og halvhjertet, fordi det bliver kvalt i filmens generelle genremæssige uklarhed. Man får både indtryk af en film, der vil noget mere end bare at underholde, samtidig med, at man forventer en uprætentiøs legesyg actionfilm med blink i øjet. Filmen spænder desværre ben for sig selv og forbliver forudsigelig og ligegyldig.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer