Anmeldelse
GOOD BOYS: En komedie med storebrorkomplekser

Af Lise Burmeister

De tre bedste venner Max (Jacob Tremblay), Lucas (Keith L. Williams) og Thor (Brady Noon) står på tærsklen mellem barndom og ungdom. De tilhører gruppen af 12-årige drenge, hvis virkelighed primært består af legeaftaler og typiske narrestreger. Men i takt med, at teenagealderen og hormonerne sniger sig ind på drengene, bliver de i løbet af en enkelt dags begivenheder kastet nådesløst ind i en voksenverden fyldt med sex, stoffer og slåskampe.

Det er et meget interessant og ikke mindst væsentligt emne i 2019. For det virker, som om børn i dag har fået utrolig travlt med at skulle blive voksne og lægger barndommens uskyld fra sig tidligere, end eksempelvis min egen generation gjorde.

Men Good Boys lægger sig tættere op ad den klassiske slapstick komedie frem for at være et forsøg på et intenst coming of age-drama. I skal tænke Superbad (2007), ikke Boyhood (2014). Så temaet bliver behandlet en anelse mere pikant og festligt, end starten af denne anmeldelse ellers indikerede.

For manuskriptforfatterne Lee Eisenberg og Gene Stupnitsky har draget stor inspiration fra førnævnte Superbad. Tilbage i 2007 blev filmen, der omhandlede en trekløver af stangliderlige high-schoolers, nemlig en milepæl for amerikansk teenagekomedie og rå, grænseløs humor. Det er så meningen, at Good Boys skal være en slags pendant til dette, bare med et lidt lavere aldersgennemsnit.

Men de tre drenge formår hverken at være lige så bad eller sjove som sine ”storebrødre”.

Det skyldes især, at filmen fremstår som et retningsløst projekt. Blandingen af de søde barnestjerner med den meget grovkornede og vulgære humor virker mest af alt som en banal inkassering af billige grin frem for et tegn på et gennemarbejdet manus. Hvor det i Superbad netop fungerede at spille på upassende sex-jokes, grundet hovedpersonernes mange fatale forsøg på at opleve selvsamme akt, så skulle der nok være gravet lidt dybere for at slå den helt rigtige komiske tone an i Good Boys.

For hvorfor skal så meget af humoren omhandle sex, når drengenes mission blot går ud på at lære at kysse?

Det fungerer bedre, når drengenes eventyr udspiller sig på deres præmisser. Eksempelvis da en drug-heist går galt, og vores tre små helte ender i en kaotisk, paintball-skydende karambolage med en flok collegefyre. Her drages der nemlig parallel til den drengeverden, de befinder sig i, og det sted, de er i livet.

Historien virker også retningsløs, fordi jeg ikke helt forstår, hvem den er lavet til. Skal unge mennesker på tærsklen til puberteten virkelig kunne relatere til de tre hovedkarakterer? For i så fald skal de gøre det i selskab med en voksen grundet dens R-rating. Eller er humoren netop målrettet de voksne, der vil gå biografen for at se tre børn forveksle en førstehjælpsdukke med en sexdukke?

Instruktør Gene Stupnitsky formår ikke at opnå de tre drenges fulde potentiale. For jeg er ikke i tvivl om, at der er blevet castet nogle talentfulde unge skuespillere, men deres repliklevering og indbyrdes pingpong kunne godt være formidlet bedre og mange af joksene havde nok haft en lidt bedre landing, var det ikke for manglen på gode reaktionsskud. Måske ville en aldersgrænse på omkring 14 år have været et bedre match til både manus og instruktion.

For der er desværre masser af spildt potentiale i denne 12-årige version af en superbadsk ungdomskomedie. Spild af talent for de tre hovedrolleindehavere, spild af udemærkede sex-jokes, som nok havde gjort sig bedre i andre film, og ikke mindst spild af et ellers spændende tema om barndommens tab af uskyld.

Kommentarer