[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Andreas Strini Lethan[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Nu må det stoppe. Græsk mytologi har været en tur i manegen med de mildt sagt skuffende film Clash of the Titans (2010) og Wrath of the Titans (2012). Med Gods of Egypt er det nu blevet den egyptiske mytologis tur, hvilket har resulteret i den suverænt dårligste af de efterhånden mange mytologi-epic-action-film.
I en verden, hvor guder lever side om side med de dødelige og fungerer som faraoer for dem, har den onde gud, Seth (Gerard Butler), taget magten fra sin nevø, den retmæssige farao, Horus (Nikolaj Coster-Waldau), ved at gøre ham blind og sende ham i eksil. Alt imens kæmper den unge, kække tyv, Bek (Brenton Thwaites) for at bringe sin kæreste tilbage fra de døde, hvilket kun kan ske med hjælp fra Horus. De må nu slå sig sammen og bekæmpe Seth for henholdsvis at vinde magten og kæresten tilbage.
Det er noget nær umuligt at finde noget positivt ved dette makværk af en film, så den lille ting, der bør nævnes, kan ligeså godt blive nævnt med det samme. Nikolaj Coster-Waldau og Geoffrey Rush (i rollen som Ra) er ganske udmærkede skuespillere, men deres evner får absolut ingen chance for at stråle, da der er så mange andre ting, der gør det så umådeligt svært for dem.
Den første hindring er, at karaktererne er ligeså flade, som jorden de bor på. Skurken er ond på grund af egoisme og heltenes eneste motivationer er noget så banalt som kærlighed og ære. Gab. Desuden hjælper det ikke på situationen, at manuskriptet er rent ud sagt kedeligt og fyldt med akavede replikker. Sjove replikker bliver tilfældigt flettet ind i det seriøse, hvilket efterlader publikum mere forvirret end underholdt.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Gods of Egypt[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Alex Proyas[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA & Australien[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Nå, men når nu replikkerne ikke fungerer, så kan plottet måske redde Gods of Egypt. Ak nej, heller ikke her er der noget at komme efter. Plottet er hullet og fyldt med ”hovsa-løsninger”. Det ovenstående resumé er oven i købet et godt billede på, hvor kedeligt og uoriginalt plottet i sig selv er.
”We make a great team”, siger Horus til Bek hen imod slutningen af filmen, hvilket enten er genial selvironi eller den største løgnehistorie hørt i lang tid. Der er ingen kemi mellem Coster-Waldau og Brenton Thwaites. Heller ingen kemi er der i kærlighedsfortællingen mellem Bek og hans elskede. Dette skyldes i særdeleshed Brenton Thwaites, der som Bek leverer noget af det mest dilettantiske skuespil, jeg nogensinde har set i en film med et budget så stort. Han er ikke kæk, han er irriterende. Han har ikke nogen emotionel indlevelse, han siger blot replikkerne. Præstationen er ganske enkelt elendig.
Historien er dårlig, skuespillerne er dårlige, alt er dårligt, MEN den har jo garanteret nogle flotte actionsekvenser? Tro om igen. Alle de muligheder, der kunne være for at skabe flotte billeder og forrygende action, drukner i det efterhånden famøse CGI-helvede, hvor man nærmest kan se den grønne skærm. Uha hvor kunne der have været flot koreograferede kamp-scener, men i stedet vælges der CGI-Iron-Man-wannabe-kampdragter. Øv.
Jeg har blot ét enkelt råd til alle, der måtte overveje at se denne film: Spar pengene, spar tid, bare lad være. Gå i stedet ind og se en anden film, du vil ende med at takke guderne for, at du tog den beslutning.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer