Af Christine Roederer
I år fylder det episke historiske action-drama Gladiator (2000) 20 år. Filmen vandt bedste film, bedste skuespiller (Russell Crowe), bedste visuelle effekter, bedste kostume design og bedste lydmix til det 73. Academy Awards, og der er da heller ingen, der vil komme med nogen kommentarer over hverken filmen, skuespillet, effekterne, kostumerne eller lyden, selv tyve år efter. Og det er egentlig utroligt, for filmens produktion var plaget af forskellige problemer. Alt fra manglende manus til skuespiller dødsfald under optagelser var med til at gøre, at filmen var ved ikke at blive til noget. Men når Ridley Scott, der er instruktør, sætter sig for at få lavet en film, så kan man næsten ikke få ham fra det.
I Gladiator følger vi den romerske general Maximus (Russell Crowe) fra sit fald som general til hans opkomst som gladiator i det gamle Rom. Selv 20 år senere, leverer filmen stadig upåklagelige kampsekvenser, både i arenaen i det romerske Colosseum og på de faktiske slagmarker i filmen.
Åbningssekvensen i Vindobona er en af de mest episke åbningssekvenser i films minde. Sekvensens blev filmet i Bourne Woods, i England og tog tre uger at få færdiggjort. Det britiske Forestry Commission havde planlagt at rasere et område af skoven før Gladiator-produktionen bankede på døren, og da Ridley Scott fandt ud af dette, fik han lov til at filme på stedet. På den måde kunne han pludselig være bekendt at futte dele af skoven af – sådan for real, i stedet for at skulle bruge specialeffekter.
I Vindobona-sekvensen udspiller sig den monster effektive kampstrategi fra det gamle Rom mod nogle germanske stammer, der absolut ingen chance har. Det er en fantastisk etablering af hvem Maximus er, fordi man ser ham i sit es. Han er en træt general, der gerne vil afslutte krigen og vil komme hjem til kone og børn. Det er koldt, der er mudder over det hele, og det er ikke spor sjovt at føre krig på denne måde. Den realisme Ridley Scott formoder at skabe sammen med fotograf John Mathieson gør det nemt at komme ind i filmen. Når Maximus går iblandt sine soldater lige inden slaget går i gang, møder han mange der har forbindinger, er såret på andre måder og mere, men de er klar til det sidste slag med deres general. Det er slutningen af krigen, vi kigger på, og nu skal de alle snart hjem og holde fri, være med deres familier, og vende tilbage til de erhverv, de hver især havde inden, krigen og den romerske ekspansion begyndte.
For at gøre scenen endnu mere realistisk, var en del af det romerske kavaleri fra åbningsscenen også faktiske soldater i den britiske hær. Det gjorde, at de kunne operere meget præcist i stunt-scenerne, uden at skulle sætte unødvendige liv på spil.
Gladiator viser Rom og dets magt og strækker fantasien over, hvad der skete for over 2000 år siden, fra Afrikas bredder til det kolde Germania og så tilbage til Colosseum i Rom. Det er dog ikke helt realistisk, når de ankommer til Colosseum. Den gamle romerske arena blev nemlig pumpet større i computer-effekter, fordi Ridley Scott ikke syntes, at det rigtige Colosseum passede med grandieuren for filmen.
Man kan jo ikke bebrejde ham. Det er jo en episk peplum film det drejer sig om, så stort skal det være. Ligesom Stanley Kubricks mesterværk, Spartacus (1960), der i sin tid, bragte det gamle Rom tilbage på forsiden af populærkulturen.
Indspilningen af filmen var nu ikke uden sine små eksplosive episoder – Oliver Reed, der spiller gladiator-ejeren Proximo døde af en blodprop i hjertet under optagelserne i Malta, før alle scenerne var gjort færdige. Oprindeligt skulle Maximus nemlig have været oppe at slås mod Proximo i slutningen af filmen, i stedet for Commodus (Joaquin Phoenix), filmens antagonist og manipulative kejser. Da Reed gik bort havde produktionen været i gang så længe, at ingen af skuespillerene eller Ridley Scott selv var villige til at genoptage alle Proximos scener med en anden skuespiller, så man ændrede lidt i manuskriptet, brugte lidt computer-magi for at gøre det af med Proximo uden at skulle vise Reeds ansigt for meget, og så var den historie afsluttet.
Det ekstra sørgerlige ved Reeds død var desværre omstændighederne. Reed havde været alkoholiker det meste af sit liv, men var i 1999 ædru. Det ændrede sig da nogle søfolk fra HMS Cumberland mødte ham på en bar og udfordrede ham til en drikke-konkurrence. Han nåede at drikke 8 pints lager, en halv snes shots rom, en halv flaske whiskey og nogle cognac shots før han drettede om og døde i ambulancen på vej til hospitalet.
Men det var ikke de eneste problemer for produktionen – to uger før produktionen for alvor gik i gang havde de fleste skuespillere stadig problemer med manuskriptet. Russell Crowe syntes at mange af hans replikker var så dårlige, at de næsten ikke kunne være bekendt at bede ham om at sige dem foran kameraet.For at gøre det endnu mere åbenbart, hvor hårdt det var, så da produktionen nåede til Marokko, hvor de skulle filme, havde de åbenbart kun 32 sider at gå på. Det førte til flere frustrationer, hvor skuespillerne til sidst nærmest selv måtte improvisere scenerne.
Den politiske intrige i filmen viser svigt i et faldende imperium, hvor menneskelig grådighed og personlig narcissisme forårsager mange døde, herunder slaver, senatorer, civile og mere. I scenen hvor Commodus gør det af med sin far, Marcus Aurelius (Richard Harris) var Joaquin Phoenix’ skuespil så intenst, at han besvimede efter scenen sluttede.
Men mest af alt er Gladiator bedst, når man ser den i al sin pragt: gladiatorkampsekvenserne lever op til hypen, og med Hans Zimmers mesterlige brug af orkestret – og af Lisa Gerrards fantastiske stemme – forbliver filmen en af de bedste omkring romertiden siden Spartacus (1960). Musikken er en enorm del af Gladiator: det er umuligt at tage fejl fra Zimmers musik når den først går i gang.
Commodus (Joaquin Phoenix) er en af de bedste og mest sofistikerede antagonister i filmhistorien, og det er ikke overraskende at høre, at Jack Gleeson blev inspireret af Phoenix’ skildring af en gal kejser, da han spillede Joffrey Lannister i Game of Thrones (2011-2019).
Gladiator er en af de film, der forbliver god og nærmest bliver bedre for hver gang man ser den. Tillykke med fødselsdagen Gladiator, du holder dig sgu godt.
Kommentarer