[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Anna Sofie Pandrup Andersen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Et utilsigtet mord på en mandestripper sætter en stopper for en ellers festlig nat med Jess (Scarlett Johansson) og hendes veninder i filmen ’Girls Night Out’. Stripperen dør ved et uheld under en lapdance, og en flok kvinder håndterer det på den værst tænkelige måde. En dyster præmis for en komediefilm og desværre er der heller ikke meget at grine af.
Jess skal giftes, og dertil følger naturligvis en polterabend. Hendes ultra opstemte veninde Alice (Jillian Bell) har til punkt og prikke planlagt en vild weekend i et lejet hus i Miami. De fire collegeveninder er godt nok vokset en smule fra hinanden, og venskabet synes ikke at være helt fejlfrit, da især Jess’ australske veninde Pippa (Kate McKinnon) joiner truppen. Bedre bliver det ikke, at Jess er en politiker midt i en valgkamp, hvilket gør, at hun er for stresset til at bruge en weekend med lyserøde shots, penisformet pasta og skumfester. Men Jess overtales hurtigt til en omgang kokain, vupti så er hun med på den værste, og en bragende nat venter sig.
Der er stemt op til komedie a la ’Bridesmaids’ møder ’The Hangover’, men filmen når desværre ikke samme højder og komiske timing. Det skyldes især, at komedien og humoren der lægges op til falder til jorden med den ubehagelige plotvending: Den stakkels stripper dør. Et temmelig markant toneskifte der gør, at man sidder forvirret tilbage og er i tvivl om man stadig skal grine, når de skæve og berusede kvinder giver liget penissolbriller på, gemmer ham i et skab og hænger ham i en sexgynge.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Girls’ Night Out[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Lucia Aniello[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Og dog, filmen har sine morsomme øjeblikke. Når vi eksempelvis til kontrast ser Jess’ kommende mands polterabend, som byder på ædruelig vinsmagning og brie i selskab med venner bl.a. spillet af komikerne Bo Burnham og Eric André. Og en anden mindeværdig scene der involverer meth, voksenbleer og blowjobs (spørg ikke hvordan). Disse morsomme øjeblikke er der dog få af, og de afbrydes desværre af selfiestang-shots og pinligt platte jokes, som oftest leveres af Jess’ australske veninde Pippa med replikker så som: ’’Oh, you don’t have snakes?’’ da hun ringer og skal bestille pizza.
Det kan lyde morsomt, det ville det muligvis være hvis det blev fortalt på morsom vis. Men alvoren overskygger komedien, og lidt for længe handler det om, at kvinderne skal ud af fedtefadet, som var det en krimi. I bund og grund er det klart, at filmens store tema er, at venindeflokken ikke kan indse deres uvurderlige venskab. Det er bare lige at et mord der skal til, før at de lærer lektien. Til trods for visse uforglemmelige komiske øjeblikke, og en ellers befriende portrættering af kvinder som beskidte og uetiske, er filmen desværre en forvirrende affære, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer