GHOSTBUSTERS: Det spøger stadig

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Cecilie Grivne Høier[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]At sige, at den nye Ghostbusters har været en af de mest omtalte film i 2016, er næppe en overdrivelse. Efter filmen, som er et remake af originalen fra 1984, blev annonceret i starten af 2015, har der mildest talt været furore på internettet over det nye kvindelige cast; til et punkt hvor en af hovedrolleindehaverne (Leslie Jones) forlod twitter, efter der blev ført en længere, racistisk og sexistisk hadekampagne imod hende.

Nu er filmen så endelig kommet til danske biografer. Så kan den nye Ghostbusters leve op til forgængernes omdømme?

Filmen tager udgangspunkt i Dr. Erin Gilberts (Kristen Wiig) mulige fastansættelse som fysikprofessor ved Columbia University. Denne mulighed bliver pludseligt sat i fare, da en bog, hun i sine yngre år skrev om paranormal fysik, dukker op online. Derfor bliver hun nødt til at opsøge sin medforfatter, Dr. Abby Yates (Melissa McCarthy), der stadig er urokkelig i sin tro på det paranormale.

Sammen med Yates’ kollega, den brilliant skøre ingeniør, Dr. Jillian Holtzmann (Kate McKinnon), ender de med at eftersøge et hjemsøgt hus; og efter at have stået ansigt til ansigt med et vaskeægte spøgelse (og med rigelige mængder af ektoplastisk grønt slim) kan Erin ikke længere benægte, at det paranormale eksisterer.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Ghostbusters[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:

5-stars[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

Paul Feig[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]De møder snart Patty Tolan (Leslie Jones) og med hende på holdet begynder de at efterforske, mens flere og flere paranormale hændelser popper op omkring i New York. Myndighederne ignorerer resolut, hvad der foregår, så det er op til de fire forskere og deres flotte, men ualmindeligt dumme receptionist, Kevin (Chris Hemsworth), at få opklaret mysteriet, inden noget går grueligt galt.

De fire hovedrolleindehavere er som skabt til deres karakterer, og det er de tossede typer, der i høj grad bærer filmen. Fra Wiigs forsigtige Gilbert til Jones’ rapmundede Patty har vi et vildt persongalleri, som alligevel formår at have god kemi sammen. Det kunne ellers nemt være blevet en parodisk opsætning, når man har så mange særprægede personligheder samlet, men de samarbejder uforceret. Humoren, der binder dem sammen, kan godt føles noget amerikansk til tider, men fungerer faktisk meget godt og har da også sine gyldne øjeblikke.

Så gør det overhovedet nogen forskel, at castet primært består af kvinder? Både ja og nej – på en god måde!
Forskellen ligger i filmens kontrast til det nuværende Hollywood. Det er desværre stadig sjældent, at vi ser mere end én, måske to kvinder per film i denne genre — og endnu sjældnere, at de er andet end unge, smukke og typisk lidt ligegyldige. At, halvdelen af klodens befolkning reduceres til en romantisk sidenote i langt størstedelen af almindelig vestlige underholdningsfilm, er jo egentlig absurd. Det vender den nye Ghostbusters på hovedet.

De fire bliver behandlet præcist, som man kunne tænke sig, at fire mænd tilsvarende ville blive behandlet i en actionkomedie — uden at der bliver stillet spørgsmål til deres køn. De er fysikere, ingeniører og eksperter, og de er tilfældigvis også kvinder. De er nørdede, de er pinlige, og de er grimme. Samtidigt ser man en tydelig pointe om Hollywoods kønsulighed i receptionisten Kevin, der netop er ung, smuk og mere end bare lidt ligegyldig. Det går faktisk hen og bliver en dejlig adskillelse fra et marked, der er vant til at køre på klichéer.

Slutresultatet er en solid, god underholdningsfilm. Det er tydeligt at se, at originalerne er blevet behandlet med respekt — men heldigvis ikke alt for meget. Vi taler her trods alt om en film, der inkluderede en spøgelse-blowjob-scene, der stadig huskes for at være en af de mest pinlige, tåkrummende scener i nyere filmhistorie. Det slipper vi heldigvis for her. Til gengæld vil fans kunne nikke genkendende til små referencer og ikke mindst gense visse skuespillere, hvilket er nogle dejlige detaljer at få med.

Vigtigst af alt er filmen tro over for de originale film: det er fjollet, det er sjovt, og det er helt igennem Ghostbusters![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer