Af Gustav Stubbe Arndal
SPOILERS FOR GAME OF THRONES FØLGER!
Det grundlæggende problem i The Last of the Starks, den fjerde episode i Game of Thrones’ sidste sæson, er ikke taktiske fejltagelser, logiske huller eller manglende ”smarthed” blandt karaktererne. Det kan sagtens ses bort fra, som jeg også gjorde det sidste uge. Problemet er, at den ikke tager tid til at fortjene sine ”store momenter”, selvom den ofrer meget for at nå hen til dem.
Ved afsnittets begyndelse er der mange fortjente øjeblikke. En simpel gestus som at give Theon et Stark-emblem, da han begraves med de faldne fra slaget, er næsten tårevældende, og festlighederne bagefter bringer et smil frem på læben, næsten uanset hvem man er fan af.
Samtidig kan konsekvenserne ikke udskydes længere; mange vigtige spillere har overlevet, og vi kan ikke længere undgå spørgsmål om fremtiden. Daenerys er ikke blot misundelig på Jons popularitet; hun bønfalder ham om at holde sit sande navn hemmeligt, fordi det ville splitte dem ad. Ligesom Ned er Jon dog for stolt til at spille med, og han tilstår sin identitet til sine søstre.
Sansa tager selvfølgelig øjeblikkelig sin chance for at underminere Daenerys og deler hemmeligheden med Tyrion – som Varys forklarer, er det nu ikke længere en hemmelighed, men et stykke information. Det farligste stykke information i Westeros.
Tyrion og Varys’ samtale om rigernes fremtid er et lyspunkt i afsnittet, men den er desværre omgivet af underlige eller ligefremt tåbelige scener, der spurter forbi i en vanvittig hast på trods af afsnittets længde på over en time.
Der spildes så mange chancer, som er blevet sat op af serien, at man skulle tro, de sidste tre afsnit var et lykketræf. Hvorfor ser vi ikke Arya og Sansas reaktion på Jons afsløring? Eller flere kærlige scener mellem Jaime og Brienne? Eller bare en enkelt scene til at forstærke Daenerys’ venskab med Missandei? Hvorfor ignorerer alle, hvor fantastisk brugbar Brann kan være?
Det bliver skubbet til side, så vi kan skynde os til store, dramatiske drejninger. Men disse drejninger – især den anden dragedød i hele serien – fører mere til forvirrede spørgsmål end gispende spænding. Der er selvfølgelig plads til kunstnerisk frihed, men hvor ofte kan Euron ”Dragonslayer” Greyjoy lægge et baghold med en hel flåde af skibe?
De bedste Game of Thrones-øjeblikke sker på grund af taktik, strategi, held, uheld, politiske omstændigheder og personlige, skæbnesvangre beslutninger. I The Last of the Starks sker de, fordi det står i manuskriptet.
Det er mere skuffende, end det er irriterende, for når brikkerne for alvor rykker sig, er det svært ikke at blive opslugt af de dybere spørgsmål – om Daenerys bliver vanvittig eller beholder sin godhed; om hvad Cersei og hendes barns potentielle skæbne kan være (især da Jaime rejser mod King’s Landing for at gøre bod på sine synder) og om hvem, der ender på tronen og hvorfor.
Der er i hvert fald godt gang i tronespillet, selvom det ikke er så elegant et spil, som det har været. Lidt ekstra tid og omtanke kunne nemt have reddet episoden, men efter første halvdel af sæsonen tog sig god tid, er tempoet sat langt op. Det bedste, vi kan håbe på, er, at vi spurter mod en værdig slutning.
Små-tanker:
- Podric får sig en virkelig god nat…
- Knapt nok en Baratheon, og han har allerede friet til en Stark-pige. Skidegodt, Gendry.
- Jon vender ryggen til både Sam, Tormund og Ghost, der hver repræsenterer en del af, hvem han virkelig er. Ville være et sejt øjeblik, hvis han havde husket at klappe sin hund!
- Undskyld Pilou, men Euron er langt den kedeligste karakter i hele Westeros
- Normalt er jeg ikke så teknisk, men man kan simpelthen ikke lægge et baghold af skibe mod to flyvende drager og så slå tre pletskud i træk. Det er simpelthen latterligt.
- Hvorfor spiller Cersei pludselig fair ved forhandlingerne? Hun kunne bombe Daenerys, fyre tredive ”scorpions” mod Drogon og være færdig.
- Tyrion ved, at Cersei er gravid. Sidst han mødte Cersei var længe inden, Euron var med hende. Hvis den Disney-pirat kan lægge to og to sammen, bliver der måske ballade.
Rest in Peace:
Rhaegal – Critical Hit! It’s super effective.
Missandei – aldrig planlæg din pension, når der er flere afsnit tilbage!
Ugens one-liner: “Maybe Cersei will win and kill us all. That would solve our problems…”
Kommentarer