Af Gustav Stubbe Arndal
SPOILERS FOR GAME OF THRONES FØLGER!
Game of Thrones var altid ved sit bedste, når den kunne udnytte sin størrelse og kompleksitet. Når den vendte vores forståelse for en karakter på troværdig vis, når den afslørede planer, man skulle have set komme og når den giver sine elskede karakterer plads til refleksion. I de sidste episoder bliver størrelsen en svaghed. Der blev lovet for meget og givet for lidt.
Nogle dele virker stadig, som de skal. Nok var Daenerys’ galskab mere chokerende end troværdig, men det aske- og snebelagte Red Keep giver anledning til nogle fænomenale billeder – heriblandt et af Daenerys med Drogon bag sig, som er øjeblikkeligt ikonisk – og skuespillet er som altid glimrende.
Jeg ville bare ønske, der lå noget nedenunder den million-dyre overflade. Jons beslutning om at slå sin elskede dronning ihjel burde være nuancerigt og hjerteknusende, men det føles som en slags selvfølge; som om hans kærlighed var en fejltagelse, og Daenerys er en hund, der desværre skal aflives.
Meget af finalen er på samme måde. Det hele bevæger sig med så meget motivation som tandhjul i et ur. Grey Worm tager Jon til fange og præsenterer Tyrion for et råd af lords. De forhandler sig til, at Bran bliver konge, Norden bliver uafhængig og Jon tager til Muren.
Springene i tiden er forståelige, men det gør dem ikke mindre skuffende. Man skulle tro, der var en halv sæsons fede historier i eftermælet af dragedronningens død. Kaos er, trods alt, en stige, og nogen i Westeros må da forsøge at udnytte chancen. I stedet trækker alle lidt på skuldrene og springer blodsudgydelse og kamp over. De har jo kun en times tid, før serien slutter.
De bedste dele af Game of Thrones bliver kun mere interessante, jo mere man tænker på dem. Her er der bare flere spørgsmål, spildte chancer og løse ender at opdage.
For eksempel de mange uskyldige døde fra sidste afsnit. Måden, hvorpå tronarvingers slåskampe ødelægger uskyldige liv, har været et gennemgående tema i serien, men her er de blot motivation for Jon. Arya virker heller ikke just så ændret eller rystet, som hun burde være.
Hvad blev der egentlig af Jon/Aegons beslægtning? Var det ikke en hemmelighed, der nu har spredt sig til alle afkroge af Westeros, som ville ændre rigets skæbne? Ville det ikke være værd at nævne, når man leder efter en konge med en ”god historie”?
Idéen om Bran på tronen – smeltet eller ej – er interessant nok, men ikke denne Bran på dette tidspunkt. Han er nemlig ikke længere Brandon Stark, men i stedet Den Treøjede Ravn, der ikke ønsker noget i verden og lever i fortiden. Men det har alle åbenbart glemt, inklusiv ham selv?
Interessante idéer til de forskellige karakterers skæbne (og én åndssvag idé om Bronns) udføres på en underligt tom måde, mens andre tråde forsvinder uden videre. Ramin Djawadis legendariske musik og nogle søde call-backs ophøjer det kun fra frustration til skuldertræk.
Alligevel føles de forgangne sæsoner ikke så underminerede, som de burde, og seriens højder forbliver nogle af de største højder i tv-historien. The Iron Throne har ikke tyngden til hverken at vælte serien eller til at opnå sit fulde, enorme potentiale. Det føles som et bud på en slutning, snarere end den definitive slutning på sagaen.
Ligesom showets karakterer giver denne finale et træk på skulderen: det kunne vel lige så godt slutte sådan her, ikke? Jo, men det kunne have sluttet så meget bedre.
Små-tanker:
- Det var tronen, der dræbte Daenerys, og det er tronen, Drogon destruerer
- De sprang åbenbart over den dummeste scene i serien, hvor Jon indrømmer at have stukket Dany med en kniv, selvom Drogon skred med beviserne
- Aner ikke, hvad Grey Worms plan var med mødet, men jeg tror ikke, den gik godt
- Lade folk stemme på deres leder? Sikken tåbelig ide!
- Hvad sagde du? The Night’s Watch har gjort det i århundrede, og the Iron Islands’ leder vælges også efter merit? Det kunne Sam godt have nævnt.
- Bare lyv over for Grey Worm og invitér Jon tilbage! Hvad vil han gøre, invadere King’s Landing igen med en stærkt svækket hær og ingen langtidsplan?
- Robin Arryn er den vildeste udvikling i hele serien!
- Briennes ord om Jamie er en dejlig lille scene
- Sam, der navngiver serien, er enten nuttet eller tumpet, er ikke helt sikker
- Hvor blev Aryas hest af? Spist af dothraki?
- Hvor blev den værste vinter i mands minde af? Hvor mange bønder kommer til at sulte ihjel, og hvorfor ser vi ikke konsekvenserne?
- Hvad fanden skal en alvidende Warg bruge en Hviskemester til?
- En milliard andre spørgsmål, der ikke er plads til her
Rest in Peace:
Daenerys of the House Targaryen, the First of Her Name, The Unburnt, Queen of the Andals and the First Men, Khaleesi of the Great Grass Sea, Protector of the Realm, Lady Regent of the Seven Kingdoms, Breaker of Chains, Mother of Dragons and Lady of Lofty Titles.
Ugens one-liner: ”Uncle… please sit.”
And now our watch has ended <3
Kommentarer