[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Nikolaj Korsgaard[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Fulgene over Sundet er den næste film i rækken af en efterhånden lang liste af danske film omhandlende besættelsestiden, specielt de senere år. Her kan b.la. nævnes Flammen og Citronen, Hvidstens Gruppen, 9. April og Under Sandet. Fælles for alle disse film er, at de alle har været publikumssucceser, så der må siges at være et marked for denne type film herhjemme. Derfor er det måske ikke overraskende, at netop denne fortælling i danmarkshistorien nu bliver filmatiseret.
Filmen leger med tungt historisk arvegods, da den skal skildre, hvad der i nationalbevidsthed ofte bliver fremhævet som muligvis det stolteste øjeblik i danmarkshistorien, nemlig da danskerne reddede 95%, lidt over 7000, af vores jødiske medborgere over sundet til det krigsneutrale Sverige i 1943, under besættelsen af Nazi-Tyskland.
Vi følger en jødisk familie, hvor faderen Arne, lever det søde boheme liv som jazzmusiker i København i et lykkeligt ægteskab med sin smukke kone Miriam, og sammen med deres lille dreng Jacob. De lever en forholdsvis tryg og ubekymret tilværelse i Danmark, hvor samarbejdspolitikken har gjort, at de ikke umiddelbart behøver at frygte for deres liv. Senere får familien dog deres første advarsel om, at tingene måske ikke er helt så trygge som først antaget, da de en dag opsøges af nazistiske tropper, da samarbejdspolitikken bryder sammen. De bliver ikke deporteret i første omgang, men herfra følger vi familiens farefulde rejse til Gilleleje, fyldt med forhindringer og møder med andre fortabte sjæle, der desperat søger samme vej.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Fuglene over sundet[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Nicolo Donato[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Problemet med at lave anden verdenskrigsfilm er ofte, at tingene hurtigt kan blive meget firkantede, i en konflikt med så klart definerede helte og skurke som anden verdenskrig, hvilket ofte ikke særligt interessant rent dramaturgisk. I filmen ser vi selvfølgelig og de tapre helte blandt modstandsfolkene, som er en naturlighed del af denne fortælling, men vi ser også enkelte grådige, korrupte og amoralske modstandsfolk, som udnytter jødernes mismod til egen økonomisk fordel.
Hvad man kunne frygte på forhånd var, at denne historie ville blive en overdrevet patos-ladet, nationalromantisk og udelukkende heltedyrkende film. Heldigvis besidder denne film national selvrefleksion og nuancer, men hylder på samme tid heltene, som hjalp de forfulgte jøder over sundet til sikkerhed i Sverige.
Man føler sig følelsesmæssigt engageret hele filmen igennem, nazisterne i filmen er mere faretruende, end vi længe har set på dansk film, hvilket må siges at være en vigtig forudsætning for, at netop denne fortælling ville kunne fungere på det store lærred. De stakkels forfulgte jødiske familier er i en konstant på flugt fra de grusomme nazister og kan sjældent finde ro og tryghed på deres rejse.
I en tid, hvor flygtningekrise og spørgsmålet om medmenneskelighed er mere relevant, end siden – ja – anden verdenskrig, er denne film en velkomment bidrag i rækken af danske film, som portrætterer besættelsestiden. Også selvom der er ved at gå inflation i mængden af film, som omhandler netop denne tidperiode i danmarkshistorien, så formår denne film at have en identitet og eksistensberettigelse.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer