[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Bjarke Johansen
[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]I San Fernando bor Cole Carter (Zac Efron). Han er en ambitiøs ung DJ, der dag ud og dag ind prøver at finde frem til det helt rigtige track, der skal gøre ham stor og berømt, mens hans gode venner får booket ham på lokale natklubber og ellers lever livet. En dag møder han den kendte DJ James (Wes Bentley), der ser potentiale i ham og tager ham under sin vinger. Uheldigvis har James bare også en noget yngre kæreste ved navn Sophie (Emily Ratajkowsky), som Cole hurtigt falder for. Hvordan skal DJ-karrieren gå?
Hvad ville der mon egentlig være sket, hvis Efrons karakter i de, for nogle år siden, vildt populære High School Musical-film havde droppet at videreuddanne sig og besluttet sig for at blive en hård DJ? Det virker lidt som om, det er det, der er det store spørgsmål bag We Are Your Friends, der er instruktør Max Josephs debutfilm.
Generelt udspiller filmen sig som en ganske typisk coming-of-age-historie om en ung mand med store drømme, der må lære, at det nogen gange er det ikke dem alle, der går i opfyldelse, og at man på et tidspunkt bliver nødt til at vokse som person, hvis man skal nå sine mål.
Det hele er leveret med et udmærket friskt, ungt billedsprog uden at blive alt for stuerent. Der er rigeligt med små finurligheder, såsom at der er skrevet enkelte nøgleord på skærmen i store bogstaver under særligt motiverende taler, og vi kommer med til en masse drukfester og hører rigeligt med elektroniske dansenumre. Og er det en verden, man kan lide og er en del af, så kunne We Are Your Friends nemt fungere som en ganske tilforladelig feel-good-film om kampen for at finde sin egen stemme som kunstner.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
We Are Your Friends[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Max Joseph[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA, Frankrig & England[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Uheldigvis får filmen bare pludselig den ide i sidste akt, at den skal være mere sofistikeret, end den hverken behøver eller har energi til at være. Livet skal jo helst ikke være nemt, og godt drama finder man jo ikke hos folk, der er bare nogenlunde glade. Så i samme øjeblik tingene begynder at tage lidt form, så skal det hele pludselig krydres med tragedie, der udelukkende eksisterer for tragediens skyld, og som oftest bare ender med at gå ud over karakterer, der ikke har nogen grund til at skulle lide. Alt dette, bare for at Cole kan finde sin inspiration, når han først har lært, at livet ikke er lutter lagkage.
Som sådan leverer We Are Your Friends varen. Zac Efron og hans medskuespillere gør det helt udmærket, selvom de ikke er voldsomt bemærkelsesværdige, men man får dem da at se i natklub-miljøet, og både kammeratskab og kreativ inspiration bliver vist helt fint. Det er bare en skam, at filmen ikke helt skal bestemme sig for, om den vil være opmuntrende eller deprimerende, og aldrig rigtig finder en brugbar balance mellem de to.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer