Af Gustav Stubbe Arndal
Det er ikke muligt at lave en traditionel western i dag – og med god grund. Film og serier om individualistiske cowboys, der tæmmer de utæmmede prærier i Amerika, har haft undertoner af racisme og ahistorisk mytologi. Prærien var allerede befolket, og udnyttelsen af landets ressourcer på indianernes bekostning burde ikke fejres.
Kelly Reichardts First Cow er blandt de westerns, der bryder genrens tendenser med fascinerende resultater. Den foregår i Oregon i 1820, hvor naturen består af frodige skove og floder, uvaskede migranter søger lykken ved at jage bævere, og indianerne i området sørgmodigt ser deres levevis forandres. Landskaberne fanges i et 1:66 format, der er bedst brugt i nærbilleder, stik modsat de episke udsigter, westerns er berømte for.
Vores hovedpersoner er bestemt også ukonventionelle. Vi møder den følsomme ”Cookie” Figowitz (John Magaro), mens han samler og tilbereder mad for en gruppe beskidte, skægklædte jægere, der mobber ham konstant. Efter at have slået sig ned i en lille by ved Colombia-floden får han et gensyn med King Lu (Orion Lee), en kinesisk immigrant, han tidligere hjalp. De to begynder et venskab, der hurtigt bliver et stærkt partnerskab.
Cookie er nemlig en dygtig bager og King Lu en snedig, kreativ sælger, og en malkeko er netop ankommet til Borgmester Factors (Toby Jones) husholdning. De to begynder at malke koen om natten for at kunne bage ægte småkager, som de sælger i bymidten med enorm succes. Det går næsten for godt, da koens ejer selv bliver interesseret i forretningen.
Det er fortællingen om to mænds venskab – ”nørder i pistolernes verden”, som instruktøren selv siger det – og en ko, som pryder filmens opmærksomhedsvækkende plakat. Hvis det lyder som nok til at gøre en film interessant, så er dette en film for dig. Scenerne, hvor Cookie, der snakker roligt til sin adopterede malkeko mens King Lu holder udkig, har en absurd, unik og dejlig energi.
Det samme gælder filmens struktur, hvor spændingen stiger med den fromme borgmester og hans besøgende militærkaptajns (Scott Shepherd) prøvesmagninger af kager og samtaler om en malkekos avl og kvalitet. Det sjoveste ved filmen er næsten, at den overhovedet blev lavet.
Der stikker selvfølgelig mere under den morsomme præmis. Borgmester Factor står med sit store palæ og høj hat i stærk kontrast til den mudrede by, der er bygget omkring hans handelspost ved floden. Hans monopol ødelægger al håb om ”mulighedernes land”, og hans arrogante, kortsigtede snak om, hvordan ”bæverne vil vare evigt”, varsler om det Amerika, der snart er på vej.
Kan Cookie og King Lu opnå lykken i dette system? Filmens første scene viser en kvinde, der graver et par skeletter op, mens et nutidigt fragtskib sejler ned ad den flod, indianere engang navigerede, så det lover ikke godt. Det er endnu et interessant element i en forbandet interessant film.
Men interesse får kun en film så langt – First Cow bliver ofte en langsom, stemnings-fokuseret affære. Jeg er glad for, at sådan en mærkelig film eksisterer, og at western-genren har flere afkroge at undersøge. Men min indre spændingsnarkoman savner stadig lone gunslingers med hævntørst og dusørpapirer – eller måske en blanding af de to ekstremer, hvis det overhovedet er muligt.
First Cow er i hvert fald ikke dét. Men den er noget for sig.
Kommentarer