[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Patricia Smollerup[/vc_column_text][vc_column_text]Vi kender alle øjeblikket. Vi har haft en stor filmoplevelse, og nu annonceres den så: 2eren. Blandede følelser rammer os, for på den ene side er vi ekstatiske over at blive bragt tilbage til det univers, som gav os så meget glæde, men på den anden side overvejer vi, om filmen kan løftes, eller om skaberne skulle være stoppet, mens legen var god. For hvorfor begive sig ud i endnu et forsøg, når man ramte plet første gang?
I den kommende tid vil et hav af 2ere vælte ind over de danske biografer.
Vi har netop haft premiere på Alice i Eventyrland: Bag Spejlet samt Bad Neighbours 2 og vil i den kommende tid se fortsættelser på successer som Independence Day (1996), historien om Bridget Jones (2001, 2004) og Jason Bourne-serien.
Men hvorfor give sig i kast med disse efterfølgere? Foruden ambitionen om at give publikum fascinerende fortællinger, kan markedsføring være et centralt element, som kan være med til at påvirke dette valg. Hvis man ser nærmere på nogle af de bedst indtjenende film i nyere tid, vil man opleve, at efterfølgere fylder en betydelig andel. Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 (2011), Iron Man 3 (2013), The Lord of the Rings – The Return of the King (2003), The Dark Knight Rises (2012) for at nævne nogle stykker. Ved at lave en efterfølger lettes en stor del af kommunikationsopgaven, da man på begrænset plads snildt kan fortælle, hvad filmen går ud på. Ved karakterer og universers genkendelighed prikkes til viden og forventninger, som allerede er blevet etableret blandt publikum. Men kan det lade sig gøre at lave en 2er, som rent faktisk er bedre end 1eren?
Vi kan alle hurtigt opremse en lang række film, hvor denne ambition ikke er lykkedes, og her kan jeg da også nævne et par stykker, som kommer på listen over dårlige efterfølgere.
Grease (1978), som bygger på musicalen af samme navn og som skildrer ungdomslivet på Rydell High School, blev et gigantisk hit. Olivia Newton-John og John Travolta er formidable i rollerne som Sandy og Danny Zuko, og filmen var med til at stadfæste John Travoltas stjernestatus.
Hvis man havde store forventninger til Grease 2 (1982), blev man slemt skuffet.. Der er næsten ingen gengangere. Skuespillerne deriblandt. en ung Michelle Pfeiffer gør det godt, og det er en udmærket film. Men ikke mere end det, og det er tydeligt, at den er lavet i et håb om, at den tidligere films kolossale succes ville smitte lidt af. Det var da også missionen at lave en hel række af Grease-film. En plan som blev droppet efter 2erens flop.
Et franchise, som dog har fået lov til at køre meget længere, end hvad godt er, er Step Up- dansefilmene.
Den første Step Up (2006) blev en publikumssucces og har klart noget at byde på. Det er en film med charme og humor samt et præg af realisme. Den skildrer plejebarnet Tyler Gage (Channing Tatum), som lever i et hårdt ghettomiljø og bliver dømt til samfundstjeneste på en Art School. Her åbner sig en ny verden for ham, og i mødet med dansen opdager han, at han har muligheder og begynder at drømme om en fremtid. Channing Tatum, som efterhånden er blevet en anderkendt skuespiller, både danser og spiller formidabelt, og filmen blev hans gennembrud.
Her skulle man imidlertid være stoppet. Man kan med nød og næppe argumentere for, at 2eren også er en udmærket film, men herefter kører serien helt af sporet. Dansen er stadig af høj kvalitet, men det bliver tydeligt, at man ikke længere har noget som helst på hjertet, hvilket resulterer i tynde historier, elendigt skuespil og mærkeligt anmassende karakterer, som går igen i et forsøg på at skabe en spinkel tråd til de tidligere Step Up-film. Desuden anvender filmene i større grad special effects og 3D, som ikke tilfører dansen noget godt. Den gode historie og det autentiske præg, der også kom til udtryk i dansen, som gav den første film sin charme, er fuldstændig væk.
Men der er dog 2ere, som bryder forbandelsen og rent faktisk er bedre end 1eren, og jeg tror ikke, at jeg fornærmer mange ved at påstå, at Christopher Nolans The Dark Knight (2008) hører til under denne kategorisering. Hele Nolans Batman-trilogi er storslået og vil for evigt give Marvel-fanatikere mareridt. Den er mørk, dyster, spektakulær, actionfyldt, velskrevet (af Nolan selv) og med fremragende skuespillere på alle roller, hvor særligt Heath Ledgers rolle som den vanvittige Jokeren, som også indbragte ham en Oscar, er fuldstændig fænomenal.
I en anden genre kan findes 22 Jump Street (2014), som udmærker sig ved netop eksplicit i historien at spille på, at den er en efterfølger, og de problemer, som man historiemæssigt i denne forbindelse står overfor. Jonah Hill og Channing Tatum, som i øvrigt har et fantastisk samspil og er hylende morsomme, skal endnu engang gå undercover for at opsnappe og afsløre bagmændene bag salget af et farligt drug til unge. Denne gang er de dog rykket fra high school til college. Der er en lang række gentagelser fra 1eren, og filmen bliver bl.a. interessant, da det går op for dem, at de ikke kan løse opgaven, fordi de behandler den på nøjagtig samme måde som sidste gang i stedet for at tænke i nye baner og rammer dermed kernen i problematikken med den svære 2er. Hvis man ikke har noget nyt at tilføje til universet, men blot prøver at koge suppe på en allerede afsluttet historie, så bliver det en dårlig film.
Der er derfor en lang række eksempler, der bekræfter teorien om den svære 2er, som bringer skam over den første film i rækken. Men når man tænker efter, er der også en del tilfælde, hvor det er lykkes at lave en fantastisk film, som kan overgå eller være på linje med den første. Afgørende for hvorvidt en efterfølger bliver en succes og ikke mindst en fremragende film kan derfor afhænge af, om man virkelig har noget på hjertet. Hvis det er en god historie, så er det lige meget, hvad nummer i rækken filmen er. Med en række efterfølgere i vente bl.a. en Blade Runner 2 i 2017 med Ryan Gosling og Harrison Ford på rollelisten bliver det interessant, hvilke som falder igennem, og om nogle formår at løfte sig og give os en stor filmoplevelse.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer