FIFTY SHADES – I MØRKET: Soft Porn Soap

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Tilde Søgaard Carlsen

[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]

Skinnende af sved gør han akrobatik og flekser muskler. I døråbningen står hun indsvøbt i hans skjorte. Shot reverse, shot reverse. Hun bider sig nænsomt i læben. Close-up. For det har hun for vane i hans nærvær. Shot reverse. Han vender sig om. Shot reverse. Blikkene mødes. Sød musik begynder.

I forrige film (Fifty Shades of Grey [2015]), tog Anastasia (Dakota Johnson) afsked med den super lækre mangemillionær Christian Grey (Jamie Dornan), men det viser sig hurtigt i efterfølgeren, at hverken han eller hun kan undvære hinanden. Denne gang har Anastasia dog fået et super job, er blevet mere selvstændig og selvbevidst og stiller krav til Christian om at blotte sine hemmeligheder for at vinde hende tilbage. Alt virker til at køre på skinner, men snart konfronteres Anastasia med den mystiske mr. Greys før hemmelige fortid og møder både en tidligere ‘submissive’ og den berygtede “Mrs. Robinson”. Den daværende jomfru træder nu i karakter, og den før så dominerende Christian underkaster sig langsomt den overvældende kærlighed.

Anden film i adaptionen af de populære E. L. James-romaner om de 50 skygger proklamerer denne gang med at opgive reglerne og træde ind i mørket. Til gengæld er filmen også trådt tættere på den klassiske head-over-heels kærlighedshistorie med storladen sentimentalitet og ringe replikker. Romantikken er rykket nærmere, og “Fifty Shades” er begyndt at bevæge sig fra simpel Softcore Porn hen imod Soap Operaens overdramatiserede script. Ringe skuespil, et utal af reaction-shots og scener i regnvejr eller under bruseren er blot for at nævne nogle af de komponenter, der er med til at gøre Fifty Shades – I Mørket ufrivilligt morsom alt for ofte. Særligt mindeværdigt formår en af karaktererne, efter nogle urimeligt primitive replikker, at få kastet en drink i hovedet for derefter at få serveret en lussing.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Fifty Shades – I Mørket[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:2-stars[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

James Foley[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]For ikke at fremstå som inkarneret filmsnob og fremprovokere for megen galde hos den trofaste “Fifty Shades”-fan — og bare rolig, du er langt fra alene (!) — indrømmer jeg gerne: Kunne man lide etteren, vil man elske toeren! Til min egen lettelse bød Fifty Shades – I Mørket på nogle dramaturgiske og filmtekniske forbedringer ift. sin forgænger — måske grundet instruktørskiftet fra Sam Taylor-Johnson til James Foley, der særligt har rettet op på framing og klipning, der før virkede tilfældig og ligegyldig. Og som for nogen måske endnu vigtigere, byder toeren endda på endnu flere kærligheds- og sexscener, mere “læbebideri” og intense blikke og et lige så ballade-poppet soundtrack, der for fuld musik sætter ord på den evigt besværlige kærlighed.

Det er i sandheden en filmisk ballade, hvor der ikke spares på noget — så skulle det da lige være en troværdig og ærlig skildring af D/s-fænomenet. For måske historien fremstår nyskabende i sin uomtvisteligt udbredte grad af “kinkyness”; men den umiddelbart umulige kærlighed, og den til tider næsten utåleligt traditionelle kvinderolles nødvendighed af en overbeskyttende mand, er blot en gentaget kliché. Men på den anden side er der trods alt en grund til, at klichéer er opstået og overlevet. Og som intetsigende og ikke-udfordrende underholdning tjener Fifty Shades – I Mørket sit formål til perfektion.

Fifty Shades – I Mørket er en kendt kærlighedsskabelon i kinky klæder, der formår at underholde — både intenderet og uintenderet — og, om man kan lide det eller ej, har (desværre) næppe noget med kunstnerisk kvalitet at gøre.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer