[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Niels Kristian Bonde Jensen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
TV-serien Fargo er lidt af et mirakel. At lade sig inspirere af Coen-brødrenes sublime, sneklædte og sorthumoristiske mordmysterie-film fra 1996, er et både farligt, modigt og genialt valg. En stor del af filmens kvalitet bestod i at kunne præsentere et unikt, troværdigt og uendeligt underholdende portræt af tryghed og trøstesløshed i et nordamerikansk landsbysamfund, på blot 97 minutter. I løbet af disse minutter sprudler karaktererne, men når lyset slukkes i sidste scenes soveværelse, savner vi ikke mere. Vi ved at indbyggerne i Fargo, Minnesota enten ligger begravet under sneen, eller slumrer videre under dynejakkerne i endeløs, kølig monotoni. At TV-seriens to første sæsoner formåede at strække filmforlæggets fokuserede stemningsbillede over 20 afsnit, med et hav af skiftende kulørte nordamerikanske bekendtskaber, fantastiske skuespillerpræstationer, og eminent forståelse for konfliktoptrapning, uden at noget føltes forceret eller forhastet, kom derfor som noget af en overraskelse. Mindre overraskende, og en smule ærgerligt, er det derfor også, at tredje sæson ender som det hidtil svageste kapitel i historien om Fargo.
Tredje sæson præsenterer, på vanlig Coensk manér, et kludetæppe af mere eller mindre tilfældigt sammenvævede skæbner, der involverer mord, bedrageri og familieintriger. Denne gang er omdrejningspunktet en søskendefejde mellem de to tvillingebrødre Emmit og Ray Stussy (Ewan McGregor), der via en række tragikomiske tilfældigheder bliver indblandet i både makabre mordsager og voldeligt virksomhedssvindleri, gestaltet af den kyniske og nådesløse V.M. Varga (uforglemmeligt ulækkert portrætteret af britiske David Thewlis).[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Fargo (sæson 3)[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Noah Hawley[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Denne centrale plottråd, ender dog med at være sæsonens mindst interessante. Ewan McGregor leverer en udmærket dobbeltpræstation som de to tungnemme Stussy-brødre, men det bliver hurtigt trættende at se tvillingerne naivt blive kørt rundt i manegen af kollegaer, ægtefæller og politifolk, uden megen form for personlig udvikling eller modspil. Også deres interne stridighed føles mestendels tam og fremstår mest af alt som en katalysator for at sammenvæve andre personer og plottråde. Blandt disse er særligt den sympatiske og passionerede politibetjent Gloria Burgle (Carrie Coon) og den charmerende, snarrådige småkriminelle Nikki Swango (Mary Elizabeth Winstead) underholdende at følge. Afsnittene, der fokuserer på dem, fremstår derfor også som nogle af seriens stærkeste. I afsnit 3, hvor vi følger Gloria i en jagt på sin myrdede stedfars mystiske fortid i Los Angeles, introduceres vi f.eks. for en fantasifuld animationsfortælling om en ensom robot; og i afsnit 8, hvor vi følger en såret Nikki, på flugt fra en gruppe dyreskindsiklædte mordere, præsenteres vi for en mystisk og filosoferende cameo-optræden i en næsten velkendt bowlinghal.
Disse narrative eventyrligheder giver farve til et smule sløvt og fortænkt plot, der især i midterafsnittene mangler de forrige sæsoners ustoppelige momentum og bliver tynget af et skævt karakterfokus. Sæsonen finder dog indimellem solidt fodfæste og præsenterer, særligt i de sidste afsnit, nogle fænomenalt orkestrerede set-pieces (især et shootout i en forladt lagerhal er knugende intens), der fremhæver karakterernes motiver og udvikling og viser seriens flair for filmisk opfindsomhed.
Fargo sæson 3 kan ikke helt holde seriens hidtil tårnhøje niveau. Persongalleriet, og deres sammenvævede fortællinger er hverken lige så humoristiske, velskrevne eller dramatisk fængslende som førhen. Dog fastholdes seriens underholdningsværdi og eksistensberettigelse utvivlsomt af en række geniale scener og Fargo-universets evigt dragende blanding af sjæleligt fordærv og menneskelig hjertevarme midt i Minnesotas iskolde snedriver.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer