[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Ditte Fiil Ravn [/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text] Så er de på den igen i Hollywood. Denne omgangs sommer-superhelte blockbuster er en “origin story” om kvartetten Fantastic Four, som Marvel lod verden se første gang i 1961.
Filmens instruktør Josh Trank står bag den realistiske sci-fi Chronicle fra 2012, som var et seværdigt eksperiment i superkræfternes etik og konsekvenser for dens ejer. Dette var en kvalitet, man kunne have set mere af i Fantastic Four, for den er, kort sagt, ligeså nytænkende som is i sommervarmen.
For Josh Trank ville gerne lave ”noget nyt, en film, der ikke var bange for at gå mod strømmen eller for at udfordre idéen om, hvordan sådan en type film bør laves”. Desværre er filmen lige efter bogen, og historien minder om de andre: samfundsudstødte særlinger hengiver sig til en mærkværdig hobby og besidder pludseligt kræfter, som de vil bruge i det godes tjeneste.
Her er hobbyen telepotering, og det er især hovedpersonen Reed (Miles Teller) som er passioneret omkring dette. Da telepotering til andre dimensioner viser sig mulig, beslutter Reed med sine medopfindere, at jomfrurejsen skal være deres. Undervejs går det galt, og Reed, Johnny (Michael B. Jordan), Sue (Kate Mara) og Ben (Jamie Bell) bliver alle ufrivilligt udstyret med overnaturlige kræfter.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Fantastic Four[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Josh Trank[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Hvad der til gengæld er interessant, er Tranks fokus på kræfterne som udfordringer og ikke evner. Ganske vist er det set før, at ny udklækkede superhelte må vænne sig til deres kræfter, men da de unge teenagere tvinges til at acceptere deres nye egenskaber og nye identiteter, er dramaet for første gang nærværende og spændende.
Desværre er det først at mærke fyrre minutter inde i filmen, hvor vi lige skulle overstå en hel del overfladiske og uinteressante samtaler, som aldrig formår at nuancere eller skabe kontakt til karaktererne. Ben og Reeds dybe venskab bliver først tydeligt, da Ben som ”The Thing” grædende og uforstående beder om Reeds hjælp, og ikke da Reed sender et billede til Ben foran teleporteren, hvor der står ”Wish you were here”. Helt ærligt.
På trods af Tranks fine intentioner, så er det svært at se skoven for bare træer. For de utroværdige samtaler, pinlige one-liners og ensidede personer åbner aldrig op for det gennemgående drama, vi savner. Marvels evne til at skabe ikoniske superhelte skyldes deres sans for personkarakteristikken og de personlige dramaer, der gør karaktererne levende og identificerbare. Det formår Fantastic Four filmen desværre ikke at leve op til.
Dog kan vi højst sandsynligt se frem til endnu en Fantastic Four film med samme skuespillere, som til filmens ros fremstod velcastede. Så kan vi håbe på, at en to’er skruer op for dramaet. Og nå ja, mængden af eksplosioner og kampe var minimal i denne omgang. Øv.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer