Af Bella Juncker
Udenfor er det sommer. Solen skinner, fuglene synger, sommeraftenerne er lange, og feriedagene er lyse. Det er denne tid på året, hvor blockbusterne så småt blomstrer frem i biograferne – for det er ikke rigtig sommer uden de helt store sommerblockbustere: de film, der bliver skelsættende for biografåret; dem, som får folk tilbage i biografsæderne på grund af de helt særlige oplevelser; dem, man bare ikke må gå glip af!
I år inkluderer listen af blockbustere blandt andet Materialists (2025), Superman (2025), The Fantastic Four (2025) – og ikke mindst F1, der bringer Top Gun: Maverick-instruktøren (2022) Joseph Kosinski tilbage til det store lærred.
I denne omgang slipper han Brad Pitt løs på Formel 1-racerbanerne rundt om i verden som den afdankede og racermaniske, tidligere Formel 1-racerkører Sonny Hayes. Tredive år efter en nær fatal ulykke på en Formel 1-bane får den omstrejfende racerkører igen muligheden for at vende tilbage til Formel 1, da hans gamle racerbuddy, Ruben (Javier Bardem), inviterer ham til at køre for sit fejlende team – side om side med et meget yngre og mere utålmodigt talent, Joshua Pearce (Damson Idris). Kan Hayes skabe en sejr for teamet – og ikke mindst for sig selv?
Hvad Kosinski skabte så brillant i Top Gun: Maverick, var en stemning, men også et autentisk kig ind i en verden, der for de fleste er så langt væk fra virkeligheden. Her i F1 tager Kosinski os hele vejen med ind i racerbilernes cockpits og ud på banerne ved verdens fornemmeste klasse i motorsport, hvilket er det, der gør filmen så enestående og fed – i liga med Top Gun: Maverick.
Har man kun lidt eller intet kendskab til motorsport, ligesom undertegnede inden filmen, gør det ikke noget. Filmen tager nænsomt de uerfarne seere med sig uden at overforklare eller tale ned til sit publikum, så alle forstår, hvad det har af betydning, når man for eksempel skifter fra bløde til hårde dæk midt under et løb.
Alt i filmen, der foregår inde i kabinen og på racerbanerne, er bare superskarpt og lækkert præsenteret. Filmen rummer nogle fantastiske og fede set pieces, der emmer af autenticitet – især med racerløbene filmet live ved de virkelige F1 Grand Prix-weekender verden over. I filmen dyster Hayes og Pearce desuden mod nogle af motorsportens rigtige legender som Max Verstappen, Fernando Alonso, Kevin Magnussen og Lewis Hamilton. Det bidrager til en intens mængde autenticitet, der bare ikke kan genskabes på et kunstigt set.
Men hvad filmen rummer i hurtig action og lækker motorstøj, mangler den i spændende og medrivende dialog, som slet ikke er nær så gribende som alt det, der foregår på racerbanen. Det kører desværre filmen lidt i tomgang sammenlignet med de mere hæsblæsende scener, som da et vigtigt pitstop afvikles på under tre sekunder. Adrenalinsus!
Brad Pitts Sonny Hayes er, om end en afvejet karakter, ikke den mest emotionelt nuancerede af slagsen, og man føler man har set Pitt i samme slags rolle før – men det er stadig en fryd at se ham give den gas og tage os med rundt på de eftertragtede Formel 1-baner.
F1 fungerer bedst, når den brænder gummi af, og bevarer gennemgående en flyvende intensitet, der bliver definerende for filmens sommerblockbuster-udstråling. Det hele ser superskarpt ud på det store lærred, og trods årets stærke felt af blockbustere skal denne film nok nå over målstregen.
Kommentarer