[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Bjarke Johansen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Kæresteparret Lukas og Sif er knapt gået i gang med at male deres nye lejlighed, før deres forhold bliver afbrudt af veninden Maria, der har forladt sin kæreste og mangler et sted at bo. Men der går ikke mange nætter, efter hun er flyttet ind på sofaen, før hende og Lukas havner i kanen med hinanden. Men i stedet for at Sif og Lukas’ forhold omgående ophører, beslutter pigerne sig for at dele ham. Lukas har altså nu to kærester – men kan det nu også fungere?
En, To, Tresomt er noget af et spring i genre og fremgangsmåde for Claus Bjerre, som de fleste kender for at have instrueret seks af den nuværende bølge af Far til Fire-film. For her er der tale om et minimalistisk filmet trekantsdrama med et manuskript, der gradvist er blevet udarbejdet gennem improvisation fra aktørernes side.
Men det interessante ved filmen ender desværre ved dens grundidé og dens tilblivelse, for af en film, der påstår at ville udfordre, hvad det vil sige at være i et parforhold, så tør den ikke gå mange skridt i nogen synderligt usædvanlig retning. Ikke fordi karaktererne giver plads til det. Udover at få at vide hvad de hver især studerer og at Maria er lidt mere en festpige end Sif, så får vi ganske enkelt ikke meget at vide om dem. Det mest udfordrende bliver, at det er festpigen, der er tilfreds, og den sexologi-studerende, der bliver jaloux i stedet for omvendt. Selvom dialogen flyder ganske naturligt takket være solidt skuespil betyder det dog ikke, at den på noget tidspunkt er interessant.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
En to tresomt[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Claus Bjerre[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Hvis det var meningen, filmen skulle vise, at alternative parforhold sagtens kunne eksistere – både godt og ondt – så er det ikke lykkedes. Og hvis det ikke er det, filmen vil, så er det svært at se, hvad den prøver at udrette. Udover enkelte interview sekvenser hvor karaktererne nævner, at de var glade for at prøve det, og et enkelt skud eller to, hvor alle tre er på skovtur sammen, ser man stort set kun forholdet fra negative sider præget af vrede, jalouxi, komplikationer. Der er en overordnet akavet stemning, hvilket kulminerer i en mildest talt kedelig konklusion, der mest af alt lader til at antyde, at parforhold, der bryder normen per definition, er en dårlig ide.
Faktisk fungerer filmen bedst, når den tager et kig på det akavet humoristiske ved situationen, såsom de scener, hvor de forsøger at skemalægge, hvordan forholdet skal fungere, og hvis tur det nu er til at have sex med Lukas. Disse sekvenser er mægtig morsomme, og fungerer godt sammen med filmens generelt meget tørre visuelle stil.
Men de morsomme observationer og det stærke, naturlige skuespil kan ikke forhindre filmen i til sidst at fremstå som et forfejlet eksperiment, som man kunne ønske var blevet skubbet i en anden retning fra starten.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer