[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Daniel Hartvig Nielsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]”Mælk. Jeg bruger ikke mælk i kaffen” siger Fares Fares’ karakter Assad i Fasandræberne, og det samme kan vist siges om selve filmen, for den anden film om Afdeling Q er endnu mere mørk og dyster. Nordic Noir når det er bedst.
Den selvdestruktive og kæderygende kriminalkommissær Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas) sætter spørgsmålstegn ved en opklaret sag fra 1994, hvor et tvillingepar brutalt er blevet myrdet. Sporene peger i retning af en gruppe rigmandsbørn fra en tætliggende kostskole, men intet kan bevises. Lige indtil Carl og hans assistent Assad finder et gammelt opkald fra en pige, der tilsyneladende kender morderne. De begynder nu at lede efter pigen, Kimmie, som har været forsvundet siden opkaldet. Men de er ikke de eneste, som er på udkig.
Hvad angår film, så er to’eren oftest ringere end etteren, men det er så absolut ikke tilfældet med Fasandræberne, tværtimod. Den er nemlig meget bedre end sin forgænger, den mest sete film i Danmark sidste år, Kvinden i Buret. Både hvad angår plot, karakterer og stil, så er Fasandræberne langt mere fuldendt.
Manuskriptforfatterne Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, parret der også stod bag bl.a. Mænd der hader kvinder, viser endnu engang deres talent. Historien er skarpt skåret med fokus på spændingen, og fortællingen flettes flot sammen gennem de grumme flashbacks fra fortiden. Instruktør Mikkel Nørgaard er mere sikker i sin stil og driver fantastisk spændingen frem.
Castet er en frisk blanding af veletablerede stjerner og unge talenter. Publikumsyndlingen Nikolaj Lie Kaas leverer som altid, men har denne gang fået lidt mere dybde i sin karakter og akkompagneres fint af Fares Fares’ jordnære og kaffeglade Assad. Ligeledes viser Pilou Asbæk og David Dencik sig at være uhyggeligt gode. Blandt de unge og bedste talenter ses Berlins Shooting Sstar Danica Curcic og Sarah-Sofie Boussnina, der er henholdsvis Kimmie i nutid og fortid.
Fasandræberne er ikke revolutionerende, men den leverer alt det, den skal – uhygge og spænding i høj kvalitet. Det er en dyster film med både grumme og fornøjelige scener, som bruger forskellige tempi til at drive handlingen frem. Dens sidste halve time er utrolig stærk, og man går ud af biografen med foragt, men også med en vis tilfredsstillelse. Og jeg behøver nok ikke engang at opfordre jer til at gå ind i mørket – jeg spår Fasandræberne til at overgå sin forgænger, både hvad angår billetsalg og priser.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Fasandræberne[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Mikkel Nørgaard[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer