[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Cecilie Egholm Tonnesen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Blandt de fleste er Hayao Miyazaki kendt som manden bag mesterværkerne Chihiro og heksene, Det levende slot og Min nabo totoro. Når vinden rejser sig bliver slutningen på den japanske instruktørs lange karriere, og denne slutter han med manér. Filmen samler alle de tråde, der er blevet spundet gennem hans fantastiske karriere i en kompleks og rørende fortælling om drømme, kærlighed, individuation og modgang.
Drømmer stort
Når vinden rejser sig er historien om den japanske flydesigner Jiro Horikoshi, der designede det berømte Mitsubitshi A5M. Flyene blev brugt af japanerne under 2. verdenskrig. Vi møder Jiro i ungdomsårene, hans ultimative drøm er at designe og konstruere smukke fly. Der er kun et problem: Jiro er svært nærsynet, men dette skal ikke sætte en stopper for hans drømme. Når natten falder på, kan Jiro få lov til at drømme, og her bliver det umulige ikke bare muligt, men forventeligt. I hans drømme møder han den italienske aeronautiske ingeniør Caproni. I drømmene kigger Jiro og Caproni på smukke farverige fly. Caproni bliver Jiros vejleder og viser ham, hvor langt fantasien kan række. Denne lille anekdote videreføres i hele filmen, der fortælles i en verden plaget af depression og økonomisk krise. Trods modgang opnår Jiro succes, fordi han lader drømmen komme først, og derefter følger virkeligheden automatisk med.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Når vinden rejser sig[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2013[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Hayao Miyazaki[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Japan[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Filmen er ikke blot et portræt af en ung mand, der går fra drømmer til skaber. Sideløbende fortælles hovedpersonens melankolske kærlighedshistorie, der involverer sorg og modgang. Han møder sit livs kærlighed, den unge, smukke Nahoko, da et tog afspores under det store
Et bærende element i Miyakazis film er kompleksiteten i hans karakterer. Jiro portrætteres både som en følsom og omsorgsfuld mand, og samtidig overskygger hans til tider egoistiske drømme kærligheden til Nahoko. Miyazakis historiske skildring er kompleks i sig selv, da skaberen af 2. verdenskrigs bombefly portrætteres som en nærsynet og blød mand.
Miyazaki bruger animationsmediet kompromisløst
I denne film slår Miyazaki fast, hvad animationsmediet kan. Visuelt er Når vinden rejser sig lige så smuk som den Oscarvindende Chihiro og heksene. Form og indhold spiller sammen på fineste vis. Når Jiro besøger Nazityskland er alt tegnet i grånuancer, og i hans drømme er det fine klare farver, der dominerer billedet. Miyazaki formår at skabe et så sart og sprudlende visuelt univers, at man som publikum føler, man bliver suget ind i Jiros drømmende verden.
Samler trådene
Luftrummet har været et tema, der er gået igen i de fleste af Miyazakis film ligefra Nausicaä of the Valley of the Wind til Det levende slot. Nu slutter Miyazaki sin karriere af med en film om flydrømme, og han får på afbalanceret vis samlet de tråde, der er blevet spundet i hans tidligere værker. Ligeledes samles drøm, over- og underbevidsthed samt virkelighed til en verden, der skaber rammen for filmens univers.
En personlig historie
Når vinden rejser sig er en fortælling om at tro på sig selv, følge sine drømme og om at skabe. Flyene i filmen manifesterer sig som fantastiske kunstværker, hvor idéen bliver vejen til målet. I en af Jiros drømme fortæller hans store mester Caproni, at han er på vej på pension, men det er med en tro på, at nye kræfter er klar til at overtage hans plads. Der bliver således sat et lighedstegn mellem Caproni og Miyazaki. Hovedpersonen Jiros karriere bliver ligeledes et symbol på Miyazakis egen karriere, hvor det er troen på sig selv, kunsten og skabertrangen, der har banet vejen til succes.
”Vinden rejser. Vi må forsøge at leve” er en reference til digtet af Paul Valéry, der bliver citeret i filmen. Jiro må erfare, at hans kærlighed til Nahoko og flyene får en tragisk udgang, men som rummer troen på og viljen til, at ”vi må forsøge at leve”. Det bliver de ord, der står tilbage, indprentet i hukommelsen, når man forlader biografen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer