[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Cecilie Egholm Tonnesen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]”Denne film er på tegnsprog, der er ingen undertekster og intet kommentarspor”. Sådan indledes den ukrainske instruktør Myroslav Slaboshpytskiys film The Tribe, der vandt hele tre priser ved dette års Cannes festival. Selvom der ikke bliver sagt et eneste ord gennem filmen, afholder dette den ikke fra at råbe sit budskab til publikum.
Handlingen udspiller sig på en ukrainsk kostskole for døvstumme. Sergey (Grigory Fesenko) ankommer til kostskolen, hvor han skal igennem et hav af ritualer for at blive accepteret af de ældste drenge på kostskolen. Ritualerne er ikke helt uskyldige drengestreger – de indebærer voldelige overfald, prostitution og stoffer. Langsomt stiger Sergey i graderne og bliver en del af den voldelige drenge bande. Her stifter han bekendtskab med Anna (Yana Novikona) og kærligheden. Dette ændrer hans verdensbillede fuldstændigt.
Outsideren der må kæmpe sig vej op i hierarkiet, hvor han i søgen efter accept overskrider sit eget moral-kodeks. Det er en genkendelig fortælling vi har set før, som i Ondskab (2003). Men hvad er så det interessante nye ved The Tribe? Det er, at den udfordrer vores opfattelse af kommunikation. Det er heri kunstgrebet i The Tribe ligger. Fra på overfladen at være en enkel historie om et lukket kostskole-univers, folder filmen sig ud og bliver en fortælling om hvordan vi mennesker afkoder, kommunikerer og forstår hinanden.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
The Tribe[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Myroslav Slaboshpytskiy[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Ukraine[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Vi kommunikerer ikke kun gennem ord. Kommunikationen foregår også gennem vores krop. Denne form for kommunikation kan være lige så stærk og tydelig, som når vi kommunikerer verbalt. Det er måske netop igennem vores sanser, at vi forstår hinanden bedst. Derfor formår vi at følge med i en film, hvor der ikke bliver sagt et eneste ord. Ifølge Slaboshpytskiy har han fravalgt dialog og undertekster fordi: ”Når det gælder kærlighed og had, har vi ikke brug for oversættelse”.
The Tribe fungerer optimalt langt hen ad vejen. Dens eneste svaghed er den genkendelige fortælling. Man kommer til tider i tvivl om, om man forstår handlingen, fordi skuespillerne formår at kommunikerer følelserne ud gennem deres kropssprog, eller om handlingen forstås på grund af den genkendelige fortælling. Det havde været interessant, hvis Myroslav havde satset mere på det kommunikative aspekt og udfordret sit publikum endnu mere ved at fortælle en ikke helt så genkendelig fortælling.
Filmen har høstet stor international anerkendelse, og dette er velfortjent. The Tribe er en intelligent og original film. Det er befriende at se en socialrealistisk film, der tør at være anderledes og alligevel formår at sparke til den ukrainske socialpolitik.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer