[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Nichlas Bjerring Larsen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Med Monica Z er Per Fly kravlet over sundet og tager armtag med historien om hele Sveriges Monica Zetterlund. Filmen følger den svenske jazzsangerinde og skuespiller, hendes ambitioner og den pris, det kostede hende at nå toppen. Krydret med blå og skæve toner fra en fantastisk tid i jazzhistorien tager filmen et kig ind i en kvindes liv, der var alt andet end kedeligt.
I hænderne på Fly portrætteres Zetterlund både som den stålsatte og målrettede kunstner, og som den skrøbelige kvinde, der i publikum søger sin fars anerkendelse. Filmen er frit baseret på perioden fra Zetterlunds første optrædener på de stockholmske jazzklubber frem til hun endelig bliver gift med bassisten Sture Åkerberg i 1974. Tidens gang spiller ingen rolle i filmen, det er derimod Zetterlunds op- og nedture, der fylder lærredet. Hendes forbrug af mænd, forholdet til faren og rollen som mor er med til at give kød på historien, men forrest står fortællingen om, hvordan Zetterlund nåede fra den lille by Hagfors og endte i hjertet på det svenske folk. Det er historien om heltinden, der må så grueligt meget igennem, fiasko ved det europæiske melodigrandprix, alkoholmisbrug og sceneskræk, før hun til sidst opnår alt, hvad hun havde drømt om.
Et skelsættende møde[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Monica Z[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2013[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Per Fly[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Sverige[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]På sin første tur til New York møder Zetterlund, efter en afbrudt koncert, hendes store idol Ella Fitzgerald. Hun får lov at synge Billie Holidays klassiker Do you know what it means to miss New Orleans, Fitzgerald stopper hende og spørger, hvorfor hun synger om noget, hun ikke kender til. Dette ansporer Zetterlund til at synge jazz på svensk, og med tekst af Bebbe Wolger erobrer hun publikum.
En fantastisk stemme
I rollen som Monica Zetterlund finder vi den smukke debutant Edda Magnasson, der ikke kun portrætterer kunstneren og mennesket med en imponerende troværdighed, hun synger ligeledes alle sangene selv. En enorm opgave for enhver skuespiller, men Magnasson formår at gøre det så overbevisende, at nakkehårene sitrer elektrisk, når hendes bløde, jazzede stemme tager os igennem Zetterlunds sangkatalog – intet under, at hun efterfølgende har fået gang i en solokarriere.
En klar agenda
Det er ganske tydeligt, at det er eventyrfortællingen, der er filmens agenda: Det er på ingen måde en film, der kradser i lakken. Eventyret fortælles på bedste vis, og filmens happy ending bliver på ingen måde forceret, men alligevel sidder man tilbage med en skurrende følelse af at have set en kærlighedsfilm efter Hollywood-skema. Filmens præmis er også dens hæmsko, for selvom man et par gange sidder med klump i halsen, når historien aldrig rigtig
ud over sin egen ramme og bliver farlig. Vi er hele tiden bevidste om, at det nok skal ende godt. Så da Zetterlund slukøret forlader mødet med Fitzgerald og næsten opgiver sin karriere, er man aldrig rigtig i tvivl om det hele nok ordner sig i sidste ende, at hun bliver forsonet med sin far og til sidst får den mand, der vil gøre hende lykkelig.
En smuk film
Monica Z er en uomtvisteligt god filmoplevelse, den rammer plet i både følelses- og sangregistret, og man er i godt humør, når man forlader salen. Den er spækket med fantastisk musik og stærkt skuespil, men den sigter aldrig rigtig efter topkarakter, og ender derfor også kun et sted over midten: Som en god filmoplevelse. Monica Z er en biopic lige efter noderne, og det er vel i sidste ende heller ikke så dårligt endda – der skal jo også være plads til happy endings en gang imellem.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer