Af Mikkel Lind Kristiansen

Julen er for mange den vigtigste højtid på kalenderåret. Her mødes vi med den nærmeste familie, og vi deler gode stunder med hinanden. Præcis de følelser af hygge og hjertevarme vækker filmen Dyrenes Magiske Jul, som velsagtens kunne være grundlaget for en oplagt sammenkomst med de yngste i julens magiske tider.
 
Filmen består af seks mindre julefortællinger, af seks forskellige kvindelige instruktører. Hver historie udspiller sig med minimal dialog, og følger et sæt af karakterer – enten dyr eller mennesker, nogle gange begge – der på sin vidunderlige måde, selvfølgelig skal redde julen. Det spænder fra en stork, der redder julemandens hus fra at drøfte væk på en isflage, til en lille kylling, der sikrer en julefejring, på trods af en syg høne der normalt styrer hønsegården. 

Fortællingernes handlingsforløb er adskilt fra hinanden, men bliver tematisk bundet sammen af en los i den femte fortælling. 
 
Den enkle og charmerende 2D-animationsstil understøttes kun midlertidigt af et ekspressivt stemmeskuespil, som fint lægger sig i baggrunden af den stemningsskabende og legende animation. 

Især vellykket er det i den anden fortælling: Kyllingen derfra er en gul cirkel, optegnet af kraftige penselstrøg, med en klar omrids. De store øjne og det trekantformede næb, skaber en let forståelig ikonisk repræsentation af en nuttet kylling.  Kyllingens hop har en frigørende vægt, der enkelt og visuelt sælger dens ivrige lyst til at være ligesom hanen, der er lederen af hønsegården. Stemmeskuespillets lille kvidren sælger kyllingens barnlige og naive, men elskværdige uskyldighed.  Animationsstilen og stemmeskuespillet går vellykket hånd i hånd og er med til at sørge for, at de mindste bliver forført af den hjertevarme julestemning.
 
Det er den stemning, der går igennem hele Dyrenes Magiske Jul, som skaber et samlet juleunivers, hvor man fornemmer at hver instruktør har en stor forkærlighed for julen.
 
Den femte historie forbinder især fortællingen gennem sine refleksive landskabsbilleder. Indimellem en los’ eventyrrejse for at se nordlyset, drysses der sneklædte panoramabilleder af naturen, hvis udseende føles som en meditativ børnebog fusion af Eywind Earles landskabsmalerier og Studio Ghibli-baggrunde. Landskabsbilledernes dvælen, sammenløbende med lossens odysse, skaber en refleksiv rød tråd, som forbinder filmen til et samlet juleunivers. Det får alle aldre til at reflektere over fortællingernes gennemgående budskaber om at passe på naturen, huske familierelationerne og at fejre julens højtidelighed.
 
Det langsommelige fortælletempo og den ekspressive animationsstil gør filmen let at vænne sig til, men spillelængden på 72 minutter og historiernes simplicitet, både i konflikt og handlingsforløb, resulterer også i, at den ikke ligefrem sætter sig på nethinden.
 
På trods af en letfordøjelig form, så er filmen æstetisk veludført, med en rar og omfavnende sjæl. Humoren er overraskende sjov, fyldt med masser af veludførte gags, der skyldes den simple og ekspressive animationsstil. Ligesom med kyllingens ikoniske design, så er dyrenes ansigtsudtryk i filmen lige så ikoniske. 
 
I den tredje fortælling sidder et pindsvin fast i en bjørn, i sit forsøg på at vække den. Pindsvinets ansigtsudtryk skifter følelser fire gange i løbet af et enkelt sekund. Det føles aldrig forvirrende eller for hurtigt, grundet animationsstilens ikoniske ansigtsrepræsentation. Pindsvinets følelser er lette for de små at forstå, samtidig med at animationsstilen er legesyg nok til også at trække på alles smilebånd.

Den ambiente lydside er aldrig overvældende, og er primært stemningsskabende, som vellykket understøtter de hjertevarmende momenter. Lydsiden og billedsiden arbejder godt sammen om at skabe en blød film oplevelse, hvor man smilende smelter ned i biografsædet. 
 
Dyrenes Magiske Jul er en simpel og let julefilm, der byder på et charmerende og elskværdigt juleunivers, der er nemt for hele familien at forelske sig i.