Af Morten Kildebæk
Kort inde i Dronningens corgi sker der noget meget bizart: En animeret udgave af Donald Trump vralter hen til en ditto animeret Dronning Elizabeth II, tager sin telefon frem og råber “iskage!” på dansk med en tyk amerikansk accent.
Og det er ikke den eneste gang, at animationsfilmen byder på mærkværdige indslag. På et tidspunkt laves der en joke om, at en tidligere narkohund er blevet afhængig af kokain (den sniffer et hvidt snørebånd). Andetsteds afbrydes en vovses sensuelle drøm af, at en dyrlæge giver den en stikpille i rumpetten.
Disse spøjse elementer er det mest underholdende ved Dronningens corgi, fordi de er så overraskende. Men mange af dem virker også underligt malplacerede, når man tænker på den formodede unge målgruppe.
Grundlæggende er Dronningens corgi nemlig en ret generisk, farverig børnefilm om en selvoptaget hovedperson, der tvinges ned fra sin piedestal og lærer om nogle klassiske dyder som venskab, sammenhold og kærlighed. Corgien Rex er dronningens forkælede “tophund”, lige indtil han kommer til at bide ingen ringere end Trump i skridtet. En af de mere oversete hunde i Buckingham Palace forsøger forgæves at slå Rex ihjel, og den kongelige corgi lander herefter i et uvant miljø, en hundekennel, hvor han ikke har de samme privilegier.
Silas Holst gør det helt fint som den teatralske og selvsmagende Rex i den danske version, og mange børn vil sikkert finde filmen nogenlunde underholdende. En lind strøm af vittigheder og gags omhandlende blævrende budding og dronningens dumme vagter sørger for at stimulere tilskueren tilstrækkeligt. Imens kan de voksne ledsagere klø sig i håret og undre sig over de mange fejlskud.
Undre sig over, at der i kennelens kælder laves en hundeudgave af David Finchers Fight Club (1999). Og undre sig over, at nogen i filmproduktionen ikke sagde stop, da de kom på idéen om at lade Trumps lumre corgi forsøge at voldtage hovedpersonen. “Hvad er det, du ikke forstår ved ‘nej’?” spørger Rex i situationen, hvortil den parrelystne hunhund svarer: “’N’ og ‘ej’.” Den joke virker ikke helt afstemt med tiden efter #MeToo.
Virkelighedens Donald Trump har faktisk slet ikke nogen hund – han er den første præsident siden McKinley, der ikke er hundeejer. Det belgiske animationsselskab bag filmen har tilsyneladende bare tænkt, at det da kunne være grineren at putte den amerikanske præsident, der på egen hånd ofte fremstår som en tegnefilmfigur, ind i det uhøjtidelige hundeunivers.
Sådanne forvirrede og uforståelige indslag pepper nok den skabelonskårne fortælling lidt op, men de gør ingenlunde Dronningens corgi til en mere væsentlig film.
Kommentarer