[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Ida Helene Rovsing[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]En film er som en skræddersyet kjole. Hver eneste lille perle er syet på med en pointe, og hver tråd er riet sammen for at skabe et unikt narrativ. I dette prisvindende stykke haute couture blander Jocelyn Moorhouse fløjlssort komik med en blondelys tragedie, der giver The Dressmaker et originalt fashion statement.
Vi møder den talentfulde kjolesyerske, Myrtle ”Tilly” Dunnage (Kate Winslet), da hun vender tilbage til sin fødeby for at pleje sin skøre mor, Molly (Judy Davis). Tilly får hurtigt rusket op i den lille bys klæder med hendes forbandet gode stil, idet hun forvandler hver en grå kvinde i byen til en sofistikeret mannequin. Men selv med sine gudsbenådede evner indhentes hun af sin mørke fortid, da hun som barn kom i eksil for mordet på en tyranniserende skolekammerat. Som en stram krave kvæler byens beboere, der alle blot er vendekåber i Tillys smukke rober, hende med deres foragt. Kun Tillys mor, en flot charmør (Liam Hemsworth) og byens politimand (Hugo Weaving) kan hjælpe Tilly med at slippe fri fra hendes egen opspundne forbandelse.
Skønt der klippes imellem Tillys farverige nutid og hendes dystre fortid i en flot kameraføring, så falder interessen hurtigt hen på kostumerne, hvor kostumier Margot Wilson og Marion Boyce får hver scene til at ligne fremvisningen af en ny elegant kollektion.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
The Dressmaker[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Jocelyn Moorhouse[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Australia[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Skuespillerne udgør også en stor del af udsmykningen. Hugo Weaving optræder i en anderledes rolle end set tidligere, da han spiller byens sergent med en skjult fetish for palietter og fjerboaer, der gør hans karakter til det primære komiske indslag i filmen. Desværre går hans transseksuelle morsomheder hurtigt hen og bliver plat komik, og der slides et hul i hans ellers sjove rolle. Selvom Weaving gør et flot forsøg, så er det kvinderne i filmen, der forstår at føre filmen rigtigt frem. Judy Davis bærer rollen som en gammel dement kvinde, der blander sig på alle de forkerte tidspunkter, til perfektion. Som en tøjkrise får Davis mindet Tilly-karakteren om hendes dystre fortid, imens hun syr humor ind i designet. Det er dog Kate Winslets fandenivoldske femme fatale præstation, der giver filmen stil. Mens resten af filmens skuespillere viser overflødigt potentiale, er det Winslet, der giver filmen et seriøst, overraskende og dristigt snit, der fylder kjolen ud.
Enhver designer må forny sig for at forholde sig aktuel, og dette prøver instruktøren Moorhouse også, da hun syer både noir komik, western tragedier og melodrama sammen i et klassisk design. Men selvom det rette stof medvirker til at skabe et smukt design, er det ikke ensbetydende med, at flere stoffer syet sammen udgør en smukkere kjole. I stedet medvirker kombinationen af træk fra så mange genrer til et kaotisk snit, hvor noir-genrens kvinder bliver sat i melodramatiske, revolverlignende omgivelser, hvilket skaber et rod i narrativet.
Ethvert stykke haute couture vil man enten hade eller elske. Filmens design skal saluteres for dens stærke kvindelige hovedrolle, der giver kjolen liv. Men selvom en film med symaskiner som revolvere og flotte kjoler i ødemarken virker som en spændende kombination, så bliver for mange genrer i denne film sløset syet sammen, og sømmene i handlingen falder til sidst fra hinanden.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer