Af Marcus Uhre
Ude foran Haderslev Bingocenter stopper en lyserød minibus op. Ud stiger en række personer, som ikke hører til. En af arrangørerne må nyttesløst prøve at forklare dem, hvordan spillet virker. I bingosalen skuer de pensionklare stamgæster ud over hornbrillerne. De er i hvert fald ikke fra Jylland. De er anderledes.
I det seneste stykke tid har DR fremmet ensemble-dokumentaren, en fortælling som skildrer en unik gruppe mennesker og det fællesskab, de definerer. Gamerne: Danmarks nye sportsstjerner (2017) portrætterer en gruppe unge professionelle og wannabe professionelle CS:GO-atleter. I Forreste Række (2017) bliver der givet et spændende indblik i unge balletdanseres hierarkisk dominerede univers og deres altædende ambitionsniveau.
Det er i dette aspekt, at DR skinner klarest. Som platform kan den vise måder at udfordre den normale måde at være dansker på – uden at dømme eller kommentere. Det samme gør Don’t Give A Fox, som fortæller en historie om tolv unge kvindelige amatørskatere, men først og fremmest om en vennegruppe, der står sammen om at være anderledes.
“Når man indgår i samfundet, kan man være fastlåst i forventningen om, hvordan man skal være som pige – og som menneske generelt,” fortæller en af skaterpigerne.
Der er ikke mange kvindelige skatere. Det er ikke kønsnormativt korrekt, ligesom det heller ikke er korrekt, at en af pigerne er karseklippet, tatovør og lesbisk. Men det betyder intet. I Don’t Give A Fox er man en succes, bare man er sig selv. Og der udskiller filmen sig. Det er ikke en film om at skate. Det er en film om at være ung og sårbar. Om at revolutionere mod sine forældre. Det er en film om venskab.
Filmen skaber et intimt univers, hvori de mindste problemer bliver store undergangspåkald, som for alvor tester gruppens venskab. En brækket fod gør Simone bange for at ryge ud af fællesskabet. En brækket guitar truer Lines rolle som gruppens trubadur. Men når gruppen står sammen, kan alting løses og endda blive en smule bedre.
“Behøver vi at være så kedelige som vores voksne?” spørger en af pigerne umiddelbart efter bingoturen. Og filmen påpeger, hvor svært det egentlig kan være at sammenligne sig med de voksne. Især hvis man stikker lidt ud eller ikke kan holde et arbejde. Det er hårdt at bryde grænsen for, hvad der opfattes som normalt. Men det er nemmere, hvis man står sammen.
’Don’t Give A Fox’ kan ses på CPH:DOX eller på DR i serieformat i april.
Kommentarer