[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Andreas Strini Lethan[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Fodbolden er på vej tilbage til det store lærred. Før i tiden har man set succeser som Bedre end Beckham (2002), og inden for det seneste år har vi både fået fortællingen om den grimme ælling Sommeren ’92 (2015) samt en dokumentar om én af hvor tids største spillere overhovedet med Ronaldo (2015). Nu får endnu en dokumentar om en af tidens største fodboldspillere premiere på det store lærred. Der er tale om ingen ringere end hele Sveriges Zlatan Ibrahimović.
Sveriges måske største fodboldspiller nogensinde er noget af en karakter. Han er karismatisk, provokerende og ganske underholdende uden for banen og et gudsbenådet talent inde på banen. I film er karakterer også mildt sagt utroligt vigtige, men Zlatan er ikke nogen særlig spændende filmkarakter.
Som titlen antyder, så fokuserer Den unge Zlatan på Sveriges enfant terribles unge fodboldår, hvilket den skal have ros for. Der fokuseres udelukkende på Zlatans unge dage i Malmö FF og Ajax. Havde man valgt at gå videre i hans karriere var det blevet en ørkenvandring, hvor konklusionen ville være den samme klub efter klub, år efter år: Zlatan er en kontroversiel superstjerne. Men til trods for det kloge valg af historisk fokuspunkt, så bliver indholdet aldrig dybt nok til at blive interessant.
Meget er der sagt og skrevet om Zlatan Ibrahimović, men han er samtidig en meget lukket, person privat, hvilket stråler ud af Den unge Zlatan. Alt, hvad vi ved om ham, er stort set alt, hvad filmen bringer på banen. Han er talentfuld, temperamentsfuld eller ganske enkelt one-of-a-kind. Det som man kunne have håbet på, at filmen ville give os om den unge Zlatan, får vi aldrig. Filmen formår at blive ret meta, da den er meget lukket i forhold til formidlingen af spændende information om Zlatan, hvilket nok skyldes, at hovedpersonen selv er meget lukket. Når der endelig er skyggen af dybde som Zlatans fars drikkeri, bliver det lynhurtigt negligeret, så vi kan komme tilbage til Zlatans tryllerier på banen og i pressen.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Den unge Zlatan[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Magnus og Fredrik Gertten[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Sverige[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Generelt set har jeg svært ved at se, hvad film om fodboldspillere skal og vil. Med Sommeren ’92 var der trods alt en underdog-historie at fortælle. Men dokumentarer om fodboldspillere er i mine øjne ikke andet end en hyldest, hvilket såmænd er fint nok, men hamrende uinteressant, da vi jo alle ved, at de var/er gode. Et spadestik dybere må det gerne blive, tak.
Helt til jorden falder filmen dog aldrig, for Zlatan er og har alle dage været Zlatan. Filmens underholdningsværdi skyldes helt udelukkende hans utroligt underholdende væsen. Sidste november kom filmen om Christiano Ronaldo, som måske nok er en bedre fodboldspiller, men jeg vil vove at påstå (dog uden at have set filmen), at Zlatan Ibrahimović er en væsentlig mere underholdende personlighed.
Tendens til kedsomhed er uundgåelig med Den unge Zlatan. Vi bliver kun på overfladen og kommer aldrig det stykke dybere ned, hvor det bliver rigtig interessant. Hvis Den unge Zlatan om nogle år bliver vist en lørdag på DR2, så synes jeg, at du skal give den et skud, hvis tiden og lysten er til det. Uanset hvad så er faktum, at Zlatan er Zlatan, og derfor bliver det aldrig helt kedeligt. Den unge Zlatan er ikke stor dokumentarkunst, it’s Zlatan style.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer