Af Tobias Møbjerg Nielsen

Det moderne filmlandskab havde ikke været det samme uden Anders Thomas Jensen, og nu er han tilbage som instruktør og manuskriptforfatter, denne gang på Den Sidste Viking, hvor han fortsætter sin stime af komisk absurde film med nogle af landets bedste skuespillere som fast inventar.

Den Sidste Viking fortæller historien om Anker (Nikolaj Lie Kaas), der efter at være blevet løsladt fra fængslet, opsøger sin bror Manfred (Mads Mikkelsen) i håbet om at finde de penge, Manfred gemte for Anker inden sin fængsling… men Manfred har glemt, hvor pengene ligger. Herefter følger en kaotisk og uforventelig fortælling om familie og identitet.

Anders Thomas Jensen har med sine tidligere film, ikke begrænset til Blinkende Lygter (2000), De Grønne Slagtere (2003) og Adams Æbler (2005), cementeret sin helt egen stil, der i den grad også er fremtrædende i Den Sidste Viking. Der er masser af komik flettet sammen med makabre øjeblikke, hvilket giver denne karakteristiske absurditet. Tilsammen foregiver det at være røgslør til det egentlige budskab og tematik, som kan sidde hos seeren længe efter man har forladt biografens røde sæder.

Dog formår Den Sidste Vikings punchline at lande med særdeles hård slagkraft. Jovist er det ikke noget nyt fra Anders Thomas Jensen, men ikke desto mindre påfaldende i denne omgang.

Filmen fortsætter den eksperimenterende karakteriseringstendens Anders Thomas Jensen begyndte ved hans seneste film, Retfærdighedens Ryttere (2020), hvilket så Mads Mikkelsen skifte de kejtede sjove roller ud med en strid soldat. Denne gang (hvor Mads Mikkelsen dog er tilbage som mere komisk ladet karakter) ses flere af de tunge drenge fra Anders Thomas Jensens repetoire i roller, der tager tilsvarende skift fra det fjollede til det barske. Særligt intimiderende er Nicolas Bro som den hårde negl, der står i skarp kontrast til hans roller i tidligere Anders Thomas Jensen-film. Det føles ifølge af dette ikke tilfældigt, at filmens kerne rammer hårdere end vanligt. Det er skønt at se en velkendt filmskaber ryste posen lidt en gang i mellem, men uden drastisk at ændre format, og lykkes med det.

Men, netop med en Anders Thomas Jensen film er der visse forventninger. Desværre var min forventnig til spændte lattermuskler ikke altid opfyldt. Der er fortsat nævneværdige replikker og altid sjov fysisk humor (fantastisk fremført af Mads Mikkelsen). Men enkelte gange falder de sjove pointer desværre lidt til jorden. Det gav et indtryk af, at nogle scener var filmet med mindre nøjsommelighed fra Danmarks filmelite, fordi de også selv ved, hvor gode de er.

Den Sidste Viking står som en film, der, med sin skarpe tematik, bærer nok vægt til at blive siddende længe efter at rulleteksterne er kørt færdigt. På trods af enkelte slatne jokes, er stort set alt hvad man kan forvente fra Anders Thomas Jensen og co. endnu en gang vellykket, og vi bliver givet flere mindeværdige øjeblikke.