DEN LILLE PRINS: Kun med hjertet kan man se

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Anna Wied Kofoed[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Har du nogensinde hørt om den lille prins? Nå ikke, så skal jeg fortælle dig om ham. Den lille prins bor på asteroiden B-612 sammen med en smuk, men forfængelig rose. En dag forlader den lille prins sin asteroide og sin rose, og på sin rejse ud i rummet møder han mange mærkelige mennesker. Historien om den lille prins er elsket af børn og voksne verden over, og nu vækkes Antoine de Saint-Exuperys klassiker fra 1943 til live på det store lærred.

I Mark Osbornes filmatisering af Den lille prins flytter en lille pige ind i et nyt hus sammen med sin mor. Deres nabo viser sig at være ingen ringere end Piloten, der mødte den lille prins i ørkenen for snart mange år siden. Den lille pige skal bruge sommeren på at forberede sig på at blive voksen, men hendes nysgerrighed bliver vakt af den excentriske nabo og hans fascinerende historier om den lille prins, og så er der ingen vej tilbage.

Har du aldrig før stiftet bekendtskab med Piloten, den lille prins eller ræven, så kan filmatiseringen nok føles en smule forvirrende til tider. Den er fuld af referencer til klassikeren, og visse udeladelser efterlader den uindviede seer med en række spørgsmål. Det forhindrer dog ikke filmen i at være solid underholdning. Den er tro mod bogen i sin skildring af den lille prins og hans magiske verden, men især i den sidste tredjedel af filmen får historien forvildet sig ud på et sidespor, hvor stemningen fra bogen ikke helt er at genfinde.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Den lille prins[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:4-stars[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2015[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

Mark Osborne[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Frankrig & Canada[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Prinsens skrøbelige verden vækkes til live i stop-motion animation, og det er en fryd for øjet. En regn af stjerner hænger ned fra nattehimlen i snore; rosen folder sine papirtynde blade ud, mens solen langsomt står op, og rævens flammende, røde hale svajer blidt i vinden. Barndommens uskyld og renhed afspejles i den simple og dog så fascinerende animation, der ser næsten håndlavet ud. Den klassiske CG animation er forbeholdt de voksnes kyniske og fantasiløse verden, hvor der dog stadig er lagt stor kærlighed i detaljerne.

Forskellen mellem denne franske produktion og de amerikanske animationsfilm skal nok især findes i temaerne. Animationen lever i den grad op til Hollywoodstandarterne, men særligt filmens alvorsfulde stemning adskiller sig fra mange moderne børnefilm. De voksnes verden er mørk og hensynsløs på en insisterende måde, der næsten giver gåsehud.

Filmen handler om venskab og barndommens glæder, men også om ensomhed, døden og det svære ved at give slip på dem, man elsker. Det er en endeløs hyldest til livets sande værdier, men filmen bliver aldrig en overflod af patetiske følelsesudbrud. Det meste af filmen så jeg gennem et slør af tårer, de faldt i en lind strøm. Den rammer noget meget smukt og ægte et eller andet sted inden i; og på trods af filmens mindre vellykkede dele trådte jeg ud i sollyset og tænkte på det, jeg lige havde lært, at ”kun med hjertet kan man se rigtigt.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer