DEN DANSKE PIGE: Vovet portræt af ikke én, men to enestående kvinder

Af Anna Wied Kofoed

En tøvende hånd mod en hvid silkekjole, et længselsfuldt blik og et forsigtigt smil. Einar Wegener (Eddie Redmayne) i silke og selvsiddende strømper står model for sin kone Gerda Wegener (Alicia Vikander) og for måske første gang i sit liv, ved han, hvem han er. Han har altid været helt sin egen, men selv kærligheden til Gerda kan ikke længere holde ham fanget i en krop, der ikke er hans egen. Den danske pige er et historisk portræt af Einar Wegener eller Lili Elbe, som han kaldte sig, der i 1920’ernes Danmark var pioner for transkønnede og den første til at få foretaget en kønsskifte operation.

”But Lili doesn’t exist. We were playing a game,” udbryder en tårevædet Gerda, hvortil Einar svarer: ”Something changed.” Den leg, de dristede sig til at lege foran lærredet, er pludselig blevet farligt alvor. Einar er ikke længere den samme og i takt med at Gerdas kunstneriske karriere for alvor blomstrer, visner hendes mand og deres ægteskab for øjnene af hende.

Godt nok er Lili filmens hovedperson, men det er nu alligevel brunøjede Alicia Vikander der, i rollen som Gerda, stjæler rampelyset. Hun brillerer i takt med at filmen skrider frem og hele farvepaletten af følelser kommer i spil. Det er med sand frustration og stor kærlighed til sin mand, at Gerda må se til fra sidelinjen ikke meget ulig os. Hun er en karakter, der er langt nemmere at relatere til end Lili, og det gør hende til en succes. Hvor Gerda er lidenskabelig, er Lili forsigtig. Forsigtig er dog langtfra, hvad man kan kalde Eddie Redmayne, der folder sig ud i en rolle så vovet og sårbar som denne. Hans portræt er ømt, men der dvæles for ofte ved hans tøvende kærtegn og betagelse af kvindekroppen, og man kommer nu og da til at kede sig i hans selskab.

ANMELDELSE AF:
Den danske pige

ORDET SYNES:

4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Tom Hooper

LAND:
UK

Den danske pige er et smukt bekendtskab, selv hvis man undertiden skulle savne lidt spænding. Filmen er romantisk i sit udtryk og næsten et kunstværk i sig selv med sine bløde farver og særlige lys, der er et skagensmaleri værdigt. Man kan se sig blind i endeløs couture, pragfulde kulisser og den danske hede, der overrasker os med sine sneklædte bjerge. Det er en fryd for øjet.

Den danske pige er en historie om stor kærlighed til kunsten, til friheden og til den man elsker. Selvom Lilis historie er ekstraordinær, så er den også noget så simpelt som en hyldest til individet og kampen for at være, den man er. Filmen er med Tom Hooper i instruktørsædet hverken så storslået som hans tidligere værk Les Misérables (2012) eller så rørende som Kongens store tale (2010). Historien er enestående, men filmen dvæler for længe ved Lilis vej til erkendelse og det koster i sidste ende, også selvom det er svært at sætte en finger på det æstetiske udtryk og de to hovedrolleindehavere.

Det er en modig film, der på trods af både godt og ondt behandler sit materiale med stor respekt og skildrer ikke blot det at være anderledes, men også den udfordring det er at acceptere andre for deres særheder. Sjældent har man set en så inderlig hengivenhed som den mellem Einar og Gerda. ”The fact is I belive that I’m a woman,” siger Einar. ”And I belive it too,” tilføjer Gerda, mens de knuger sig til hinanden.

Kommentarer