[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Niels Kristian Bonde Jensen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Sportsfilmen kan næppe siges at have en lang tradition i dansk filmregi. Historieskabelonen om en nedbrudt ”underdog”, der mod alle odds overvinder mentale og fysiske udfordringer for at sikre sig den øverste podieplads, er på mange måder en spejling af ideen om den amerikanske drøm. En ide, der på papiret kan virke svært forenelig med den danske jantelovsmentalitet. Dog kan det tyde på at der med filmene Sommeren 92 fra 2015 og nu Den Bedste Mand, er opstået nyfundet blod på tanden for at gengive de danske sportspræstationer på det store lærred.
I Den Bedste Mand, følger vi bokseren Jørgen ”Gamle” Hansen, der i 1970´ernes Aalborg forsøger at holde liv i en skrantende boksekarriere og en økonomisk presset familiesituation. Jørgen er selvfølgelig ikke kun tynget af sin aldrende fysik og manglende resultater i bokseringen, men også af et ubehandlet barndomstraume, der får hvert eneste slag på siden af hovedet til at føles som om, at en arrig tyr har stanget hul i hans nervøse sjæl. Jørgen er dog en modig mand, og med støtte fra sin afvæbnende selvironi, en elskværdig og rummende hustru, og en uventet livsklog afrikansk sparringspartner, bokser Jørgen sig langsomt mod en titelkamp om europamesterskabet.
Den Bedste Mand er på godt og ondt en udpræget dansk fortolkning af ”underdog”-fortællingen. Der bliver stort set udelukkende lagt væk på dramaet uden for ringen, og man skal kigge langt efter Rockyske triumfmontager. Havde man håbet på et euforisk boksebrag, med visuelt overskud og hårrejsende dramatisk intensitet, bliver man derfor højst sandsynligt skuffet. I det hele taget er det et lidt besynderligt, men modigt valg at fortælle historien om en for længst falmet nordjysk bokser, der aldrig opnåede de store resultater, fremfor at fremhæve mere oplagte kandidater som Brian Nielsen eller Mikkel Kessler.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Den bedste mand[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Mikkel Serup[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Jørgen Hansen er dog en spændende og gennem sympatisk karakter, og det er derfor også oplagt, at instruktør Mikkel Serup fokuserer mere på hans intime historie, end hans resultater som sportsmand. Filmen præsenterer derved en forfriskende morale, der ikke handler om, at alle kan opnå store resultater og overgå i historiebøgerne som legender, men at det at være tro mod det, man elsker, trods smerte og begrænset succes, kan være en stor sejr i egen ret. Denne morale bliver leveret inderligt med charmerende nordjysk uhøjtidelighed, af et velspillende cast, der dog indimellem kæmper med nogle klodsede replikker og en overordentlig langsom dramatisk opbygning, der først får introduceret Jørgens endelige opgør, og største mulighed for personlig udvikling, i de sidste 20 minutter.
Den Bedste Mand indeholder enkelte rørende momenter og spandevis af veloplagt, tør jydesarkasme. Vi bliver præsenteret for mange genkendelige sportsfilmskonventioner: den lidende atlet, den kyniske træner, den stærke hustru, brug af arkivmateriale osv. Filmen tipper dog lige nøjagtig ikke over i det klichefyldte, grundet en unik og interessant livshistorie om en ydmyg, dansk sportsmand der ikke gik op i at komme øverst på sejrsskamlen, så længe han klarede sig igennem første runde, og fik lov til at gå til træning hver dag klokken 17.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer