Af Christine Roederer
Når man skal binge sådan en serie, så er der kun to måder at gøre det på. Enten har man solgt sin sjæl, ligesom mig, og kan nå at se hele 13 afsnit på en weekend, eller også tager man det lidt mere roligt og kan nyde afsnittene over lidt længere tid.
Jeg må dog også indrømme, at 13 timer er lang tid. Det er som et tyndt og kedeligt lag smør over en tør bolle. Man vil gerne spise den, fordi man er sulten, men det er bare noget af det kedeligste mad, man nogensinde har fået.
Det er ikke fordi, der ikke er ting at se til i denne sæson: Matt Murdock er tilbage efter en bygning kollapsede på ham i Defenders (2017), og det ser ikke godt ud for ham. Hans ånd er sønderknust, hans sjæl leder efter et sted at høre til, og som altid skubber han de mennesker, som elsker ham, væk fra sig, i håb om at det vil føre ham til et bedre sted i livet.
Spoiler alert: det går ad helvedes til. Ikke mindst fordi Wilson Fisk, aka Kingpin, er ude af sit fængsel, efter han indgik en aftale med FBI om at angive kriminelle i en byttehandel for beskyttelse og silkesengetøj på et hotel.
En af de ting, der har givet Netflix Marvels styrke, er at de har så mange serier og karakterer at trække på. Luke Cage, der dukkede op i den første sæson af Jessica Jones (2016), eller Danny Rand, der dukker op i anden sæson Luke Cage (2018) – den tik tak, der er frem og tilbage mellem nogle af de mindre karakterer, giver serierne deres charme.
Erik Oleson besluttede tidligt i produktionen af denne sæson, at den ville ‘komme tilbage til rødderne’. Uden at afsløre for meget, så betyder det desværre, at nogle af de problemer, der opstår for den kære Daredevil, ellers kunnet være ordnet i løbet af nul komma fem. Det er også derfor, at det bliver for hårdt: ingen af de ellers gode historier når at blive afsluttet, inden de bare bliver kedelige. Det er lige meget, om den store afsløring sker eller ej – man ville bare ønske, det snart sluttede.
Nogle enkelte karakterer slipper dog godt fra opmærksomheden – Karen Page får (igen) en hel del af æren, men også Benjamin Poindexter bringer noget nyt til serien. Holdet af skuespillere er stærkt, og den ene scene i et af de første afsnit, som er filmet i ét langt take, er formidabel. Kunne man lide den såkaldte ‘hallway fight’ fra den første sæson, så vil man elske denne scene.
Desværre er den bare et enkelt glimt af håb i en lang og ærgerlig tredje serie.
Med både Iron Fist– og Luke Cage-serierne aflyst inden for de sidste to uger, så er der masser af spekulationer omkring hvad, der kommer til at ske med Daredevil, The Punisher og Jessica Jones.
Man kan kun håbe, at de bliver ved – men så bliver de nødt til at bruge hinanden. Luke Cage, Danny Rand, Matt Murdock og Jessica Jones har brug for hinanden. Og hvis Punisheren kunne dukke op en gang i mellem, så ville det være helt perfekt.
Desværre mangler der noget krydderi på den kedelige tørre mad med smør. Det kunne ellers have været en fed sæson, hvis der lige var kommet noget mere på. Bare et enkelt krydderi. Men det gør der ikke.
Kommentarer